?_Âÿÿÿÿ/ÿ²©lM[BHjµlp til SprogMagisterenBrowseButtons()ZÿmainðJOmainJOHjælp til SprogMagisteren \O¯m##˜O³+—h?ôdô ÿÿÿÿÿè/&;)z4ÿÿ ‹ ÿÿÿÿ|CONTEXT÷|CTXOMAPqã|FONTá|KWBTREE¢æ|KWDATA\å|KWMAP‘æ|SYSTEM|TOPICñ|TTLBTREEÑîŽÜ…Üÿÿÿÿ DÿÿÿÿP1µ ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿPÁ IndholdsfortegnelseB ’& €8€˜¤˜€‚ÿHjælp til SprogMagisteren3 PÅ& €€°°˜€‚ÿSprogemner'6’ìñ °m€RŠÐL‚P€€ƒãÄÝ}A€‰‚€€ ƒã9”ò€‰‚€€ ƒã‘ã󋀉‚€€ ƒãz´«·€‰‚€€ ƒãç°€‰‚€€ ƒã’z¡¸€‰‚€€ ƒã«÷u€‰‚€€ ƒãà1%Ѐ‰‚€€ ƒãÜ€~p€‰‚€€ ƒã¹÷úQ€‰‚€€ ƒãeF ©€‰‚€€ ƒãoÀÓ€‰‚ÿ·Abstrakte ord·Abstraktionsgrad·Bisætninger·Bureaukratiord·Distancemarkører·Engagementsmarkører·Forvægt i % af sætninger·Forvægt, gennemsnitlig størrelse·Informationstæthed·Jeg-du-balance·Kompositionsmarkører·Kriteriemarkører…¶ÅqÏ lm€RŠÐL‚P€€ ƒã—΀‰‚€€ ƒãÐÕ€‰‚€€ ƒãñºb€‰‚€€ ƒãfú^€‰‚€€ ƒãì4h–€‰‚€€ ƒã*æ7j€‰‚€€ ƒãîÚÉú€‰‚€€ ƒã"Hœ€‰‚€€ ƒãvyñ¤€‰‚€€ ƒãþ»ó€‰‚ÿ·LIX·MIX·Modtagerappel·Negative ord·Passiv·Positive ord·Skjulte sætninger·Slidte ord·STRIX·Vurderende adverbier. ìŸ% €€°˜€ ‚ÿGenreru´qÁ Pi€RŠÐL‚P€€ ƒão.Ê€‰€ ‚€€ ƒãì?^<€‰‚€€ ƒãjU€‰‚€€ ƒãÁ=ûÓ€‰‚€€ ƒãaÀÙZ€‰‚€€ ƒãMGõ>€‰‚€€ ƒãEÏ&m€‰‚€€ ƒã'*¥è€‰‚€€ ƒãZ选‚ÿ·Hvad er en genre? ·Almindelig tekst·Anders And·Avisartikel·Cirkulære·Novelle·Rapport/fagbog·Salgsbrev·Brugergenrer?ŸS% €4€°˜€ ‚ÿKomma og R i udsagnsordi#¼F \€F€RŠÐL‚P€€ ƒãÒ R—€‰‚€€ ƒãÁ€‰‚ÿ·Komma-hjælp·R-hjælpQ,S % €X€°˜€ ‚ÿOpsætning og samspil med andre programmere¼( ¶ :Ë€RŠÐL‚P€€ ƒã¿€A€‰‚€€ ƒãHÜ€‰€ ‚€€ ƒãDHÜ€‰€ ‚€€ ƒãHÜ€‰‚€€ ƒã<HÜ€‰‚€€ ƒãHÜ€‰€ ‚€€ ƒãÇæ‰Ú€‰€ ‚€ƒã–x]ö€‰‚ÿ·Den kan ikke læse mine filer!·Word tekstbehandling - samspil med Word·SprogMagisteren printerdriver - samspil med alle Windows-programmer·Tegnsæt - æ, ø og å - ASCII & ANSI·Afinstallation af SprogMagisteren·Grafer ved samlet tilbagemelding·Kørselsfejl (run-time errors)·Fejl ved indlæsning af DLL™Z Á ? N€´€Ž˜€ ‚€ € € ãCHÜ€ ‰‚€ €‚ÿ Copyright © 1989-2005 Konsulentfirmaet Bøje LarsenOpdateret 11. april 2005.9( ú 1'ÿÿÿÿÿÿÿÿú A 7 KBL-infoG Á A ' €@€°°¾˜€‚ÿKonsulentfirmaet Bøje Larsen (ú i % €€°˜€ ‚ÿ§}A  * $€ú€Ž˜€ ‚‚‚‚‚‚ÿKonsulentfirmaet Bøje LarsenTornbjergvej 24140 BorupTlf.: 4642 0201E-post: bl.om@cbs.dkHjemmeside: http://www.kbl.dk.'i 7 $ €€˜€ ‚ÿ=  t 1™ÿÿÿÿÿÿÿÿt ª *€Brugergenrer67 ª ' €€°°Ä˜€‚ÿBrugergenrer>t è & €0€°°˜€ ‚ÿHvorfor brugergenrer?L'ª 4 % €N€°˜€ ‚ÿ Brugergenrer kan f.eks. bruges til:5è i 2 4€€FˆA±‘y€‚ÿû€4 d{ Ä€€RŠÐL‚P€€ ƒ‚€€ ƒ‚€€ ƒ€€ €€ €€ ‚€€ ƒão.Ê€‰€ ãÁ€‰€ ãÒ R—€‰€ ‚ÿ·Du synes, at du har skrevet nogle gode tekster, som du gerne vil bruge som forbillede for dig selv eller andre.·Du vil gerne lægge andres gode eller dårlige teksters tal ind som reference.·Du vil gerne slå nogle af SprogMagisterens analyser fra. Måske vil du ikke høre om Slidte ord og Bureaukratiord. Du ved, at de er i din tekst, og det synes du er passende.·Du vil gerne justere på SprogMagisterens analyse, som den sker ved hjælp af standardgenrerne. Den er måske for kritisk eller for slap. Måske vil du have eller ikke have R-hjælp. Læg mærke til, at det ikke giver mening at slå komma-hjælpen til.Ÿsi @, (€æ€°˜€ ‚€ €‚ÿHvordan gør man?Du når frem til at oprette og ændre brugergenrer via startskærmen Konfiguration/Brugergenrerd@7 .’Rd¡B@ N€¥€Ž˜€ ‚€€ ‚€€ €€ €€ ‚ÿHer er forklaringen af denne skærm:Listen Genre benyttes til at vælge den genre af allrede oprettede, som du ønsker at arbejde med. Når du har valgt en genre, kan du via listen Analyseparameter vælge den parameter, du ønsker at ændre. Den aktuelle værdi for den valgte parameter vises i feltet Aktuel. Enhver parameter har et normalområde, dvs. et interval, som værdierne for den pågældende parameter normalt vil ligge inden for. Det svarer med små justeringer til yderpunkterne blandt de 6 standardgenrer. Dette normalområde vises for den aktuelle parameter i feltet Normalområde.ñ·@’D: B€o€Ž˜€ ‚€€ ãÁ€‰€ ‚‚ÿHvis du vælger tallet 100 er det identisk med, at du slår analysen for parameteren fra. Hvis du vælger 0, gør du SprogMagisteren maksimalt kritisk på området.I gruppen Hjælp kan du vælge, om genren også skal omfatte R-hjælp. Disse to parametre knytter sig til genren som helhed og har altså ikke forbindelse den variabel, som du netop er ved at redigere.Nederst i vinduet finder du to rækker knapper, der har følgende betydning:7 ¡BÉD, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞOpret+ó’DôF8 >€ç€Ž˜€ €€ €€ €€ ‚ÿKlikker du på denne knap, får du mulighed for at oprette en ny genre. Du bliver bedt om at navnegive den nye genre. Du kan frit vælge et navn, det skal blot være unikt, dvs. der må ikke eksistere en brugergenre med samme navn. Når du har indtastet et passende navn, trykker du på Opret. Fortryder du, kan du klikke på Fortryd, hvormed du afslutter oprettelsen af en ny genre. Knappen Opret vil blive inaktiv, hvis du når det maksimale antal brugergenrer, som kan oprettes i SprogMagisteren.6 ÉD*G, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞSletL ôFvH, &€A€Ž˜€ €€ ‚ÿKlikker du på denne knap, slettes den aktuelle/valgte genre. Inden SprogMagisteren sletter genren, skal du bekræfte, at du ønsker at slette den. Har du ombestemt dig, svarer du blot nej til spørgsmålet om at slette genren. Slet bliver inaktiv, når der ikke er flere genrer at slette.8 *G®H, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞKopiérY3vHJ& €g€Ž˜€ ‚ÿKlikker du på denne knap, får du mulighed for at kopiere parametrene fra én genre til en anden. Med denne funktion kan du tage udgangspunkt i en eksisterende genre, kopiere den til en nyoprettet genre, hvorefter du kan tilpasse den nye genre. Knappen vil være inaktiv, hvis der kun findes én brugergenre.7 ®H>J, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞOmdøb7JuK& €#€Ž˜€ ‚ÿKlikker du på denne knap, får du mulighed for at omdøbe den aktuelle/valgte genre. Reglerne for omdøbning følger reglerne for navngivning af nye genrer. Bl.a. kan du ikke omdøbe til et eksisterende navn. Det er også muligt at omdøbe SprogMagisterens egen standardgenrer.:>J¯K, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞStandardAuKðL2 2€€Ž˜€ €€ €€ ‚ÿKlikker du på denne knap, nulstilles den aktuelle/valgte genre. I modsætning til Slet, der helt fjerner genren, sætter Standard blot alle parametrene tilbage til SprogMagisterens grundindstilling. Du skal bekræfte dit valg, inden SprogMagisteren nulstiller genren.9 ¯K)M, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞUdskrivãðL>N2 2€Ç€Ž˜€ €€ €€ ‚ÿHer kan du udskrive en eller flere genrer. Benyt Sidenumre til at vælge hvilke genrer, der bliver udskrevet. Vælger du Alle sider, udskrives samtlige genrer. Vælger du f.eks. side 1-5, udskrives kun de første fem genrer.4)MrN, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞOKøÒ>NjO& €¥€Ž˜€ ‚ÿHer afslutter du dit arbejde med at redigere brugergenrerne. Har du ikke allerede gemt eventuelle ændringer ved at klikke på knappen Gem, vil SprogMagisteren spørge dig, om du ønsker at gemme brugergenrerne.7 rN¡O, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞHjælp}UjO*€( €ª€Ž˜€ €‚ÿKnappen bringer hjælpen frem, dvs. du får vist den inf¡O*€7 ormation, som du læser her.X'¡O‚€1:ÿÿÿÿÿÿÿÿ‚€Ó€èÂKonfiguration af løbende tilbagemeldingQ**€Ó€' €T€°°¾˜€‚ÿKonfiguration af løbende tilbagemeldingg‚€`& €Î€°°˜€ ‚ÿDen løbende tilbagemelding kan konfigureres på forskellig vis. Konfigurationen er delt op i to dele:])Ó€½4 8€R€RŠÎL‚N€€ ƒ‚€€ ƒ‚ÿ·Analysedelen·RapporteringsdelenÕ®`’‚' €]€Ž˜€ ‚‚ÿAnalysedelen gælder, når du bladrer i resultaterne under løbende tilbagemelding.Rapporteringsdelen vedrører rapportudskrivning af løbende tilbagemeldinger til en printer./ ½Á‚% €€°˜€ ‚ÿAnalyse–k’‚Wƒ+ &€Ö€Ž˜€ €€ ‚ÿIndstillingerne i dette afsnit har alle betydning for visning af løbende tilbagemeldinger på skærmen. AÁ‚˜ƒ, (€*€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞMarkeringsfarve@WƒØ…( €1€Ž˜€ ‚‚‚ÿMarkeringsfarven er den overstregningstusch, som SprogMagisteren anvender til at vise forskellige problemstillinger i de enkelte sætninger, når du vælger at bladre i den løbende tilbagemelding.Du har mulighed for at vælge de normale farver for overstregningstusch, dvs. neongrøn og gul. Herudover kan du vælge mellem yderligere fem specielle farver.Når du har foretaget et valg, vil den valgte farve blive brugt næste gang, du vælger løbende tilbagemelding. Det er ikke nødvendigt at gentage analysen for at skifte markeringsfarve.hC˜ƒ@†% €†€Ž˜€ ‚ÿDit farvevalg gemmes automatisk, når du slutter SprogMagisteren.:Ø…z†, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞEksempelÄž@†>‡& €=€Ž˜€ ‚ÿI dette felt gives et eksempel på den valgte markeringsfarve. Hermed kan du hurtigt se, om du har valgt en farve, der passer dig og skærmens indstillinger.<z†z‡, (€ €R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞRepetition¢|>‡‰& €ù€Ž˜€ ‚ÿVærdien her angiver, hvor hurtigt SprogMagisteren skifter mellem to sætninger eller to problemer, når du bladrer frem og tilbage i de løbende tilbagemeldinger ved at holde musen nede på en af navigationsknapperne. Værdien skal multipliceres med 100 mS, hvilket betyder, at repetitionshastigheden kan indstilles til en værdi mellem 100 og 1000 mS. 500 mS (5) er standardværdien.1 z‡M‰% €€°˜€ ‚ÿRapporteržs‰ë‰+ &€æ€Ž˜€ €€ ‚ÿIndstillingerne i dette afsnit har alle betydning for udskrivning af løbende tilbagemeldinger til en printer. @M‰+Š, (€(€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞTekstmarkeringxR뉣‹& €¥€Ž˜€ ‚ÿDit valg her bestemmer, hvorledes problematisk tekst vises ved udskrivning til en printer. Som standard viser SprogMagisteren problemerne med en fremhævet og understreget skrift. Du kan dog selv kombinere markeringsmetoden. Vælger du ingen markering, sætter SprogMagisteren markeringen tilbage til standard (fremhævet og understreget).B+Šå‹, (€,€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞ Skriftstørrelse6£‹& €!€Ž˜€ ‚ÿHer kan du vælge, hvilken størrelse bogstaver der anvendes ved udskrivning af normaltekst for løbende tilbagemeldinger til en printer. 100% svarer til en 10 punkts Arial skrifttype. 60% er dermed 6 punkt (meget lille), 80% er 8 punkt (lille) og 120% er 12 punkt (stor).Då‹_, (€0€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞUdskriv en forsideßdŽ& €¿€Ž˜€ ‚ÿEr dette felt afkrydset, udskrives der altid en forside i forbindelse med print af løbende tilbagemeldinger. Forsiden gør rapporten pænere. Da forsiden ikke er strengt nødvendig, udskrives der ingen forside som standard.E_©Ž, (€2€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞEn side pr. problemàdŽ¯& €Á€Ž˜€ ‚ÿEr dette felt afkrydset, skrives de enkelte problemer på hver sin side. Dette gør det nemt at læse rapporten, men til gengæld bruger det mere papir. For at spare papir, udskrives der flere sætninger pr. side som standard./ ©ŽÞ% €€°˜€ ‚ÿKnapper:¯$À, (€€R˜â8‚Þ$À*€b€€ƒ‚ÿÞStandard ÝÞ-Á, &€»€Ž˜€ €€ ‚ÿKnappen Standard anvendes til hurtigt at komme tilbage til SprogMagisterens grundindstilling. Benyt den, hvis du har ændret en del indstillinger for den løbende tilbagemelding og gerne vil tilbage til udgangspunktet.4$ÀaÁ, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞOKY4-ÁºÁ% €h€Ž˜€ ‚ÿLukker vinduet og gemmer de valgte indstillinger.9 aÁóÁ, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞFortrydzOºÁmÂ+ &€ž€Ž˜€ €€ ‚ÿLukker vinduet, men gemmer ikke de ændringer, som du måtte have foretaget.7 óÁ¤Â, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞHjælpDmÂèÂ( €8€Ž˜€ €‚ÿViser denne hjælpetekst.H¤Â0Ã1åÿÿÿÿÿÿÿÿ0ÃrÃ&ÉAfinstallation - manuelBèÂrÃ' €6€°°¾˜€‚ÿAfinstallation - manuelta;0ÃÓÃ& €v€°°˜€ ‚ÿDu kan fjerne SprogMagisteren fra din PC'er på to måder:¤prÃwÄ4 8€à€RŠÐL‚P€€ ƒ‚€€ ƒ‚ÿ·Ved hjælp af nogle af de programmer, der holder styr på installation og afinstallation.·Ved håndkraft.nIÓÃåÄ% €’€°˜€ ‚ÿ Hvis du ved håndkraft vil fjerne SMW, så ligger SMW's filer således:m;wÄRÅ2 4€v€RŠÐL‚P€€ ƒ€€ ‚ÿ· C:\SMWIN - fjern kataloget og alle underkatalogerÇ¢åÄÆ% €E€˜€ ‚ÿ(C:\SMWIN er default placeringen af kataloget. Ved installation kan du eller andre have placeret SprogMagisteren et andet sted - søg da eventuelt på SMWIN.EXE)iRÅ‚ÇX ~€#€RŠÐL‚P€€ƒ€ €€ ‚€€ƒ€ €€ €€ ‚€€ƒ€ ‚ÿ·C:\WINDOWS (eller C:\WINNT) - fjern filen SMWIN.INI·C:\WINDOWS\SYSTEM (eller C:\WINNT\SYSTEM) - fjern filerne SMWCAP.DRV, SMWTC.DLL og BIVBX11.DLL.·C:\PROGRAMMER\MICROSOFT OFFICE\OFFICE\STARTUP\SMWIN*.DOT - fjern filen SMWIN.DOT eller lignende navn.Ê¥ÆLÈ% €K€˜€ ‚ÿ(Dette kun hvis du har Word og har eller har fået installeret den tilhørende makro-fil - hvis du har engelsk Windows, hedder første del af stien C:\PROGRAM FILES)±„‚ÇýÈ- (€ €RŠÐL‚P€€ ƒ‚ÿ·Slet endelig SprogMagisteren som printer ved hjælp af Windows egne funktioner: Vælg "Denne computer/Printere" (dansk Windows).)LÈ&É% €€Ž€ ‚‚ÿHýÈnÉ1ºÿÿÿÿÿÿÿÿnɯÉFBRedigering af brugerordA&ɯÉ' €4€°°¾˜€‚ÿRedigering af brugerord1 nÉàÉ& €€°°˜€ ‚ÿHvorfor?¼–¯ÉœÊ& €-€°˜€ ‚ÿSprogMagisteren gør det muligt at lave brugerordbøger, dvs. ordbøger hvor du selv vælger, hvilke ord teksten skal checkes for. Det kan f.eks. være:a4àÉýË- (€i€RŠÎL‚N€€ ƒ‚ÿ·Lister over fagord, som du ikke vil have, at der forekommer for mange af i dit salgsmateriale. Banker bør undgå for mange bankord, edb-virksomheder for mange edb-tekniske ord og skattemyndighederne for mange skattetekniske udtryk. Disse ord kan man samle i en ordbog og analysere sine breve mv. ud fra.šuœÊ—Ì% €ê€Ž˜€ ‚ÿOrdbøgerne EDB og BANK, der installeres med SprogMagisteren, indeholder korte eksempler på sådanne brugerordbøger.À“ýËWÎ- (€'€RŠÎL‚N€€ ƒ‚ÿ·Lister over ord, der udtrykker bestemte holdninger eller emner, som du gerne vil studere forekomsten af. Det kan f.eks. være ordlister om kvindelig og mandlig orientering. På den måde kan man lave indholdsanalyse af andres tekster: Hvad er balancen i udvalgte avistekster mht. brugen af mande-ord og kvinde-ord? HANHUN, der også installeres med SprogMagisteren, er begyndelsen til en sådan ordbog.Ú°—Ì1Ï* "€a€°˜€ ‚€ ‚ÿHvordan?Brugerordene indtastes i en database, der så vælges før analysen af et dokument. Ord gemmes til disken, så snart du har indtastet dem. Det sikrer mod tab af data. íWÎR( €Û€Ž˜€ ‚‚‚ÿBrugerordbøger kan indeholde op til 1000 brugerord pr. ordbog. I praksis kan man godt indtaste flere ord, men SprogMagisteren vil kun bruge de første 1000 ord, som de1ÏR&Én finder i ordbogen.Ord skal være hele ord, dvs. uden bindestreger, mellemrum og andre specielle symboler. Ordene kan indeholde A-Z, Æ, Ø, Å samt tallene 1-9. Herudover accepteres nogle få specialtegn, f.eks. apostrof, bindestreg m.m. De enkelte ord kan være op til 30 tegn i længden.SprogMagisteren giver mulighed for at:a%1ϳ< H€J€RŠÎL‚N€€ ƒ‚€€ ƒ‚€€ ƒ‚ÿ·Indsætte·Tilføje·SletteÔRÆ? L€©€Ž˜€ €€ €€ €€ ‚€€ ‚ÿDu indsætter ord ved at placere markøren det sted, hvor ordet ønskes indsat. Herefter trykker du på tasten Insert eller Ins. Bemærk dog, at listen altid sorteres alfabetisk, så når et ord er indtastet, flyttes det hen til den korrekte position i listen. Derfor er der i praksis ingen forskel mellem at indsætte eller tilføje. Du tilføjer ord ved at flytte markøren til slutningen af ordlisten. Ordlisten åbner sig og giver mulighed for at tilføje nye ord. y@³?9 @€€Ž˜€ €€ €€ €€ ‚‚ÿDu sletter ord ved at pege på ordet, hvorefter du trykker på Ctrl+Del på tastaturet. Fortryder du midt i indtastningen af et ord, kan du afbryde ved at trykke på Esc.SprogMagisteren redigerer den valgte brugerordbog i en speciel dialog, der er inddelt i tre områder: Brugerord, kategorier og betjeningsknapper.ÃÆ6 :€€°˜€ ‚€ ‚€ ‚€ ‚€ ‚ÿBrugerordListen med brugerord indeholder alle de ord, der findes i din brugerordbog. I kolonnen Brugerord indtastes ordet efterfulgt af nummeret på den kategori (1-4), som ordet tilhører.KategorierListen over kategorier viser navnene på de kategorier, der er defineret i den aktuelle ordbog. Nummeret i kategorikolonnen bruges, når et brugerord skal tilknyttes en given kategori.KnapperpH?r( €€Ž˜€€ ‚ÿ Nederst i skærmbilledet findes knapper til styring af redigeringen:6 ¨, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞÅben[5r & €k€Ž˜€ ‚ÿTryk på knappen Åben, hvis du ønsker at skifte ordbog. Du bliver præsenteret for en liste med eksisterende ordbøger, hvorefter du vælger en ny ordbog fra listen. Du kan enten dobbelt-klikke på navnet, eller du kan vælge et navn og klikke på OK. Den aktuelle ordbog lukkes, og den nye ordbog åbnes og vises.9 ¨< , (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞNulstil¹“ õ & €'€Ž˜€ ‚ÿNulstillingsknappen benyttes til at slette alle ordene i ordbogen. Selve ordbogstabellen slettes ikke. Ligeledes bevares listen over kategorier.7 < , , (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞOpretšuõ Æ % €ê€Ž˜€ ‚ÿOpretter en ny ordbogsfil. Du kan indtaste et navn på 1-6 tegn. Brugerordbøger oprettes i kataloget for datafiler.6 , ü , (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞSlet¾˜Æ º & €1€Ž˜€ ‚ÿSletter den aktuelle brugerordbog. De fysiske diskfiler slettes, så inden du sletter en ordbog, bør du måske lave en sikkerhedskopi af datakataloget.9 ü ó , (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞUdskrivvQº i % €¢€Ž˜€ ‚ÿUdskriver den aktuelle ordbog til printeren. Både kategorier og ord udskrives.8 ó ¡ , (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞImport5i Ö' €€Ž˜€ ‚‚ÿFunktionen tillader dig at importere brugerordbøger, som er lavet med SprogMagisteren til DOS. Disse ordbøger er i ASCII-format (tekstfil) i DOS tegnsæt. Med import-funktionen kan du vælge en "gammeldags" brugerordbog, som herefter vil blive indlæst og tegnkonverteret fra DOS til Windows tegnsæt.Hvis der forekommer ord, der ikke kan accepteres af SprogMagisteren, vil de blive filtreret fra. Check derfor, om alle ord er kommet med ved at sammenligne den nye ordbog med den gamle. Tilføj eventuelt manglende ord manuelt.N'¡ 0A' €O€Ž˜€ ‚‚ÿImport-funktionen tilføjer altid til den eksisterende ordbog. Derfor fungerer funktionen kun, hvis der er plads til nye ord i ordbogen, og hvis ordbogen er åbnet og klar til brug. Du kan eventuelt benytte nulstil-funktionen inden du importerer en ordbog. HerÖ0A&Émed sikrer du, at der ikke sker en sammenblanding mellem eksisterende og importerede ord.SprogMagisteren tilføjer altid importerede ord og sletter/overskriver ikke eksisterende brugerord. Dette for at gøre det muligt at importere flere tekstbaserede ordbøger og samle dem i en stor ordbog.4ÖdA, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞOKgB0AËA% €„€Ž˜€ ‚ÿVed at klikke på OK, slutter du redigeringen af brugerordbogen.7 dAB, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞHjælpDËAFB( €8€Ž˜€ €‚ÿViser denne hjælpeskærm.6B|B1E ÿÿÿÿÿÿÿÿ|B«B¿KGenre/FB«B' €€°°¾˜€‚ÿGenre‹d|B6D' €É€°°˜€ ‚ÿGenre kan oversættes som "teksttype" eller "stilart". Det beskriver både, hvem modtageren typisk er, og hvordan man skriver til sådanne modtagere. Anders And er rettet til børn (voksne må dog også læse med), og sproget er letfatteligt og levende. Cirkulæret er rettet til myndigheder og borgere, og teksten er formel, svær og aldeles ikke underholdende.mF«B£E' €€Ž˜€ ‚‚ÿI SprogMagisteren vælger du, forud for analyse af din tekst, hvilken genre den skal holdes op imod. For man kan ikke kritisere tekster ud fra et gennemsnitsideal alene. Tekst og modtagere er forskellige og skal behandles forskelligt. Sprog skal ikke blive en ensartet pølsevare.SprogMagisteren indeholder 6 standardgenrer:J°6DíFš a€RŠÎL‚N€€ ƒãjU€‰‚€€ãMGõ>€‰‚€€ ƒãÁ=ûÓ€‰‚€€ ƒã'*¥è€‰‚€€ ƒãEÏ&m€‰‚€€ ƒãaÀÙZ€‰‚€ãì?^<€‰€ ‚ÿ·Anders And· Novelle·Avisartikel·Salgsbrev·Rapport/Fagbog·Cirkulære· Almindelig tekst, der er et gennemsnit af de forrige.8£E%H2 2€ €°˜€ €€ €€ ‚ÿDin tekst vil i analysen blive sammenlignet med tallene for den valgte genre. Du vil f.eks. ikke blive skældt ud for at skrive uden modtagerappel, hvis du sammenligner din tekst med genren Cirkulære, men muligvis hvis du sammenligner med genren Salgsbrev.:õíF_JE X€ë€Ž˜€ €€ €€ ãZ选€ ‚€€ ‚ÿNår du kender SprogMagisteren bedre, kan du lave dine egne genrer. Du går fra startskærmen til Konfiguration/Brugergenrer. Læs mere her. Tallene i SprogMagisteren for de 6 genrer (som de vises f.eks. på samlet analyse-skærmen) er baseret på de samme reference-tekster, der lå til grund for SprogMagisteren DOS ved fremkomsten af programmets første udgave i 1989. Mindre forskelle i analyseresultaterne for disse tekster skyldes en stadig udvidelse af ordbogen og raffinering af analysen.`+%H¿K5 8€W€Ž˜€ ãHÜ€‰€ €‚ÿReference-teksterne CIRK.TXT, RAPPORT.TXT OG SALG.TXT er installeret med SprogMagisteren, typisk i et directory C:\SMWIN\SAMPLES. Kør dem (ANSI tekstfil, løbende tilbagemelding - alle sætninger) og se, hvor forskellige de er. De øvrige reference-tekster kan ikke distribueres pga. copyright.G_JL1ÿÿÿÿÿÿÿÿLFL·€Tekstbehandlingsformat@¿KFL' €2€°°¾˜€‚ÿTekstbehandlingsformatgAL­L& €‚€°°˜€ ‚ÿSprogMagisteren kan læse filer fra alle tekstbehandlingstyper:FL¯Ou ¸€€RŠÐL‚P€€ ƒ€€ ‚€€ ƒãHÜ€‰€ ‚€€ ƒ€€ ãHÜ€‰€ ‚€€ ƒãHÜ€‰€ ‚ÿ·Nogle filer læser den direkte fra sin startskærm: WordPerfect 5.1 (DOS), WordPerfect 6.x (Windows), Word 6.0 (Windows og DOS), ANSI tekstfil (Windows), ASCII tekstfil (DOS).·Word filer kan SprogMagisteren analysere inde fra tekstbehandlingsprogrammet (Office 97, 98, 2000 og senere). Læs mere her.·Hvis den klager: RFT læses ikke af SprogMagisteren, så læs her.·Hvis ikke dit tekstbehandlingssystem er blandt de forrige, så gem dit dokument i "DOS-format", "TEXT-format" (læs i manualen, hvad de kalder det). Det har de fleste systemer mulighed for. Analysér det så som ANSI tekstfil eller ASCII tekstfil. Læs mere her.ü¯­L·€M h€_€RŠÐL‚P€€ ƒãDHÜ€‰€ ‚€€ ƒãHÜ€‰€ ‚ÿ·¯O·€¿KEller brug SprogMagisterens printerdriver. Læs mere her.·Eller lav en makro til din tekstbehandling efter det princip, der er beskrevet her for Word makroer.G¯Oþ€1Ó ÿÿÿÿÿÿÿÿþ€>àLøbende tilbagemelding@·€>' €2€°°¾˜€‚ÿLøbende tilbagemeldingk?þ€©, (€~€°°˜€ €€ ‚ÿSkærmbilledet for Løbende tilbagemelding har fire felter: {7>$‚D X€n€RŠÎL‚N€€ ƒ‚€€ ƒ‚€€ ƒ‚€€ ƒ‚ÿ·Sætningen·Problemet·Statistik·Knapper;©_‚, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞSætningen{U$‚Úƒ& €«€Ž˜€ ‚ÿFeltet Sætningen viser den aktulle sætning med en indstregning af problemet. Problemet vises i denmarkeringsfarve, der er valgt under konfiguration af løbende tilbagemelding. Er sætningen længere, end der er plads til at vise på én gang, vises en skyder i højre side af feltet. Skyderen anvendes til at flytte frem og tilbage i sætningen.;_‚„, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞProblemetȢڃ݄& €E€Ž˜€ ‚ÿFeltet Problemet giver tre budskaber: Hvor i sætningen er problemet placeret? Hvad er der galt? Og til sidst et forslag til, hvordan sætningen kan gøres bedre.;„…, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞStatistikY4Ý„q…% €h€Ž˜€ ‚ÿFeltet statistik viser forskellige informationer:Qä…‡m ¨€É€RŠÎL‚N€€ ƒ‚€€ ƒ‚€€ ƒ‚€€ ƒ‚€€ ƒãÚ]³€‰€ ‚€€ ƒã–À½1€‰€ ‚ÿ·Sætningens nummer i dokumentet (Sætning x af y)·Grafisk visning af problemets placering i forhold til samtlige problemer i dokumentet (indikator). Hvor langt er vi henne?·Antallet af udskrevne sætninger. Disse sætninger lagres internt i SprogMagisteren til vinduet lukkes (Udskrevne).·Antallet af ord i sætningen (Ord)·Antallet af lange ord i sætningen (Lange ord), dvs. antal ord over 6 bogstaver. ·Antallet af hyppige ord i sætningen (Hyppige ord).vQq…8ˆ% €¢€°˜€ ‚ÿNederst i skærmbilledet er en stribe knapper til at betjene analysefunktionen:A‡yˆ, (€*€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞForrige problem|W8ˆõˆ% €®€Ž˜€ ‚ÿBladrer bagud til forrige problem. Er vi ved første problem, bliver knappen inaktiv.?yˆ4‰, (€&€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞNæste problemyTõˆ­‰% €¨€Ž˜€ ‚ÿBladrer frem til næste problem. Er vi ved sidste problem, bliver knappen inaktiv.A4‰î‰, (€*€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞForrige sætningzU­‰hŠ% €ª€Ž˜€ ‚ÿBladrer bagud til forrige sætning. Er vi i første sætning, bliver knappen inaktiv.?Š, (€&€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞNæste sætningwRhŠ‹% €¤€Ž˜€ ‚ÿBladrer frem til næste sætning. Er vi i sidste sætning, bliver knappen inaktiv.=§Š[‹, (€"€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞSprog-hjælp¥q‹4 6€ã€Ž˜€ €‚€€‚€ ‚ÿFortæller mere om det sprogproblem, der er beskrevet under Problemet - Hvad.Þ UdskrivSkriver det aktuelle problem med sætning, problembeskrivelse og statistik til en print-spooler, så analysen kan udskrives senere. Er der skrevet en eller flere sætninger til spooleren, bliver man spurgt, om den/disse sætninger skal skrives til printeren, inden der lukkes.['[‹[4 8€N€R˜â8‚b€€ƒ‚€ €ƒ‚ÿÞHjælpViser denne hjælpetekst.…Sà2 4€¦€Ž˜€€‚€ €€ ‚ÿÞ SlutAfbryder løbende tilbagemelding og fører tilbage til startskærmen.4[Ž1¥ ?‚_† ŽMŽGÈLIX9àMŽ' €$€°°¾˜€‚ÿLIX - læsbarhedXŽÌ' €±€°°˜€ ‚ÿLIX betyder LæsbarhedsIndeX. Det er det mest kendte mål for, hvor læselig en tekst er. LIX regnes ud som det gennemsnitlige antal ord pr. sætning plus den procentdel af ordene, som er over 6 bogstaver. Det praktiske budskab er, at man bør bruge korte ord og sætte godt med punktummer. LIX under 30 er en let tekst. LIX over 40 er svær tekst.)MŽ À% €€Ž˜€ ‚ÿ Ì ÀàÌ•ÌØÀ7 <€+€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚‚ÿAnders And17,2 LIXNovelle24,2 LIXAlmindelig tekst39,9 LIXSalgsbrev40,7 LIXAvisartikel48,0 LIXRapport/fagbog48,6 LIXCirkulære62,9 LIXûÎ ÀÓÂ- (€€˜€ €€ ‚‚‚ÿLIX er opfundet af svenskeren C. H. Björnsson i 1964. Han gik ud fra praktiske undersøgelser af, hvilke ord og sætninger forskellige læsere fandt svære. Det viste sig, at i gennemsnit var ord over 6 bogstaver og lange sætninger vanskelige at forstå. Heri ligger ikke, at ord over 6 bogstaver ikke kan være lette f.eks. "Danmark", eller at ord under 7 bogstaver alle er lette, f.eks. "empati". Men som gennemsnit. Han fandt derfor frem til følgende formel:ÃŽØÀ–Ã5 8€€Œ˜€‚‚€€€‚€‚ÿ Antal ord i alt Antal lange ord * 100LIX = ¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾ + ¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾ Antal sætninger Antal ord i alt0ÓÂÆÃ* $€ €‚aƒ€ ‚ƒƒ‚ÿE!–à Ä$ €B€˜€ ‚ÿTallene kan så tolkes således:*ÆÃ5Ä' €€‚aƒ€ ‚ÿL ÄÄ2 4€4€ˆuÙ‚aƒ€ ƒƒ‚ÿ Meget let: 0-20 LIX<5ĽÄ, (€ €˜„Ùaƒ€ ƒ‚ÿLet:1-30 LIX}EÄ:Å8 @€Š€ˆuÙ‚aƒ€ ƒƒ‚ƒƒ‚ƒƒ‚ÿ Middelsvær:31-40 LIX Svær:41-50 LIX Meget svær:51- LIX Õ½ÄGÈ8 >€«€‚aƒ€ ‚‚‚€‚€ ‚‚‚€‚ÿEksempel 1: H.C. Andersens eventyr Kjærestefolkene. LIX: 27:"Toppen og Bolden laae i Skuffe sammen mellem andet Legetøi, og saa sagde Toppen til Bolden: "Skulle vi ikke være Kjærestefolk, siden vi dog ligge i Skuffe sammen?" - men Bolden, der var syet af Saffian og bildte sig ligesaa meget ind, som en fiin Frøken, vilde ikke svare paa saadan Noget."Eksempel 2: Annonce for rørbukkemaskine. LIX: 48:"Den kompakte hydraulisk drevne rørbukkemaskine er i stand til at koldbukke rør med en udvendig diameter på halvanden til to tommer. Rørene kan være fremstillet i aluminium, kobber, stål eller rustfrit stål med middelsvær godstykkelse. Blokken, over hvilken rørene bukkes, drives af en rullekæde og et kædehjul."4:Å{È1Òº¦… {ÈÂÈhMIXG GÈÂÈ' €@€°°¾˜€‚ÿMIX - læsbarhed ud fra ordenejC{È,Ê' €‡€°°˜€ ‚ÿMIX betyder MeningsIndeX. Det er et mål for læselighed, der supplerer LIX. Det viser, hvor mange forskellige sjældne ord - dvs. ord ud over sprogets 2/3 mest brugte ord - teksten består af. Hvis du bruger mange sjældne ord, så har læseren svært ved at forstå dig. Hvis du bruger mange af de mest brugte ord, er alle med.Ó«ÂÈÿÊ( €W€Ž˜€ ‚‚‚ÿDet praktiske budskab er, at du bør spare på de sjældne ord, hvis du vil i kontakt med almindelige læsere.MIX under 25 er en let tekst. MIX over 35 er en svær tekst. Ë”,ÊÊË7 <€)€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚‚ÿNovelle9,3 MIXAnders And10,8 MIXSalgsbrev28,3 MIXAlmindelig tekst30,0 MIXAvisartikel38,5 MIXRapport/fagbog39,0 MIXCirkulære53,6 MIXS$ÿÊÎ/ ,€I€˜€ ‚‚€‚€ ‚‚ÿI følgende tekst er de almindelige ord taget ud. -- -- honning jo forskellig, vekslende --- egn --- egn, --- -- ---, ----- -- skiftende trækforhold. ------ --- --- -- -- specificere -- varedeklaration --- honning -- - nøjagtige procenttal -- f.eks. drue- -- frugtsukker, ligesom --- ---- --- opgive eksakte tal - -- indhold -- mineraler, pollen m.v. De ord, der er taget væk, er bl.a. "Nu, er, fra, til, år, efter, de, derfor, kan, man, ikke, en ...", som er ord, som alle forstår. Problemet er mere med de fremhævede sjældne ord om biavl.W/ÊËtÏ( €_€˜€ ‚‚‚‚ÿ Hvis din tekst har mange sjældne ord, og mange forskellige af dem, vil den være svær at forstå. Her har eksperter - hvad enten det er edb-folk, læger, sprogspecialister eller folk fra Handelshøjskolen - et problem. De tror, at deres fagjargon er alment kendt. Det er den ikke! Formlen for MIX er:›gÎ4 8€Î€Œ˜€‚ƒƒ‚€€‚ƒƒƒ‚‚ÿ Antallet af forskellige sjældne ordMIX = LIX + ¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾¾ * 100 - 32tÏGÈAlle ord MtÏh3 4€5€˜€ ‚‚ã–À½1€‰€ ‚ÿKorrektionen på 32 bruges til at gøre MIX og LIX sammenlignelige. Hvis en teksts andel af sjældne ord er 32% og alle de sjældne ord er forskellige, så er MIX lig LIX. Regnemetoden betyder også, at MIX i sjældne tilfælde kan være negativ.Læs mere om hyppige/sjældne ord her.A©1¶÷€„ ©ãhAbstraktionsgrad:hã' €&€°°¾˜€‚ÿAbstraktionsgrad’l©u& €Ø€°°˜€ ‚ÿAbstrakte ord er ord, der ikke henviser til noget, man kan tage og føle på. Det modsatte er konkrete ord.5ãª& €€Ž˜€ ‚‚ÿEksempler: œfuF6 <€Ì€˜‚±€€ƒ‚€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ÿABSTRAKTKONKRETGraveredskabSpadeKøretøjFolkevognRessourcerKroner og ørerFødevarerOstemad(ªn% €€Ž˜€ ‚ÿ‹aFù* $€Â€˜€ €€ ‚ÿMange abstrakte ord ender på -skab, -tøj, -ance, -else, -eri, -ing, -ion, -hed, -itet m.fl. ‘cnŠ. *€Ç€Ž˜€ €€ ‚‚‚ÿEr der mange abstrakte ord i din tekst og mange præpositioner (forholdsord) - f.eks. af, for, med, får den et højt tal for abstraktionsgrad. Er tallet over 3,0, er den gal. Er det under 1,5, er teksten konkret.I SprogMagisteren måles abstraktionsgrad som antallet af abstrakte ord pr. sætning plus antallet af præpositioner(forholdsord) pr.sætning.èù¨6 :€Ñ€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ÿAnders And0,3 abstraktionsgradNovelle0,7 abstraktionsgradSalgsbrev1,6 abstraktionsgradAlmindelig tekst2,0 abstraktionsgradAvisartikel2,2 abstraktionsgradRapport/fagbog3,0 abstraktionsgradCirkulære4,1 abstraktionsgradÀˆŠh8 >€€Ž˜€ ‚ãÄÝ}A€‰€ ‚‚€‚ÿSe også abstrakte ord.(Ordet "abstraktionsgrad" er i øvrigt i sig selv et godt abstrakt ord. Måske skulle det hedde "ulden"?)C¨«1Ã9„R «ç¯HInformationstæthed<hç' €*€°°¾˜€‚ÿInformationstæthedÆ«­9 @€€°°˜€ €€ €€ €€ ‚ÿEn tekst er informationstæt, hvis der står meget pakket ned mellem linierne. F.eks. fordi det er skjult HVEM, der gør HVAD, HVORNÅR. zçM & €ô€Ž˜€ ‚‚ÿEr tallet for informationstæthed under 10,0, er det fint, er det over 15,0, så er der pakket meget ned i sætningerne. 3ü­€ 7 <€ù€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚‚ÿAnders And7,6 informationstæthedNovelle9,2 informationstæthedSalgsbrev12,2 informationstæthedAlmindelig tekst12,7 informationstæthedAvisartikel14,6 informationstæthedRapport/fagbog15,4 informationstæthedCirkulære17,3 informationstæthedBM  % €:€°˜€ ‚ÿMere om informationstæthedh€ Q ' €Ñ€˜€ ‚‚‚ÿUdsagnsordene i sproget er nogle af de ord, der indeholder mest information. Tænk på 'at give'. Der er en, som skal være giveren, der er en, som skal være modtageren, og der er noget, som giveren skal give til modtageren. Hvis du hører ordet give, forventer du automatisk at få at vide af sammenhængen, hvem eller hvad der giver hvad til hvem eller hvad: ³q  B T€â€RŠÎL‚N€€ ƒ€‚€€ƒ‚€€ ƒ€‚ÿ·Pigen gav sin kæreste et kys.·Solen giver planterne lys.·Medarbejderne gav ledelsen et ultimatum.+ôQ /7 <€é€˜€ ‚‚‚‚‚€€ ‚‚‚‚€‚ÿ I alle tre eksempler får du besvaret disse spørgsmål. Forskellige udsagnsord forventer et forskelligt antal informationer. Nogle gange er det valgfrit, om du vil give alle informationerne. Hvis du undertrykker informationer, som modtageren forventer at finde, dvs. skriver "mellem linierne", så har teksten høj informationstæthed. Her er tre udgaver af samme sætning (nr. 1 er skrevet af et sygehus): 1 ."Anmodning om befordringsgodtgørelse bedes fremsat ved ankomsten til sygehuset."âµ B- (€k€˜€‚‚‚‚€ ‚‚ÿ 2. "Centralsygehuset beder borgeren om at anmode centralsygehuset om at godtgøre borgerens befordring. Borgeren skal anmode centralsygehuset om at godtgøre befor/Bhdringen, når borgeren ankommer til sygehuset." 3. "Sygehuset betaler Deres udgifter til transport til sygehuset. Når De kommer til sygehuset, skal De blot sige, at De selv har lagt ud". Sætning 2 ovenfor har alle handlinger foldet ud, men sådan vil selv ikke en garvet bureaukrat udtrykke sig. Der står det samme to gange, og det lyder bestemt ikke kønt. Det egentlige budskab kommer frem i sætning 3. Her er alle handlingerne foldet ud, det overflødige er væk, og modtagerens forventninger om oplysninger bliver indfriet:4/QD2 2€€˜€ ‚‚‚€‚€ ‚‚‚‚ÿ Et andet grelt eksempel: "Som led i forberedelsen af eventuelle ændringer vil effektueringen af de hidtil planlagte tiltag blive prioriteret højest." Hovedhandlingen er '..vil..blive..prioriteret..'. Når man læser udsagnsordet 'prioritere', forventer man at få at vide, 'hvem' (der prioriterer) 'hvad' og 'hvordan'. Teksten besvarer 'hvad' og 'hvordan', men 'hvem' må man gætte sig til. Måske er det afsenderen? Det står der ikke! Ud over hovedhandlingen er der fire skjulte underhandlinger i teksten:(ByD$ €€˜€ ‚ÿ DÿQD½EE X€ÿ€RŠÎL‚N€€ ƒ‚€€ ƒ‚€€ ƒ‚€€ ƒ‚ÿ·'forberedelsen' - 'hvem' forbereder 'hvad' på 'hvilken' måde?·'ændringer' - 'hvem' ændrer 'hvad' på 'hvilken' måde?·'effektueringen' - 'hvem' effektuerer 'hvad' på 'hvilken' måde?·'planlagte' - 'hvem' planlægger 'hvad' på 'hvilken' måde?À˜yD}H( €1€˜€ ‚‚‚‚ÿ Alt i alt får man nogle uklare oplysninger om, at der er nogle, der er i gang med at forberede noget, de gerne vil lave om, men inden de gør det, vil de sørge for at gennemføre de ting, som de allerede er blevet enige om. Denne udfoldning af teksten lyder ikke nær så smart som den første. Den afslører oven i købet, at teksten er opblæst vås. Den viser, hvordan man kan undertrykke så mange væsentlige informationer i en tekst, at den taber sin funktion som entydigt budskab. I øvrigt stammer teksten fra en annonce for en stilling som undervisningsinspektør i Undervisningsministeriet. Glæd dig over, at skolelærere og deres bosser ikke er fri for ordgas.2 ½E¯H) "€€˜€ ‚‚€‚ÿ > }HíH1« _†  íH$IºƒModtagerappel7¯H$I' € €°°¾˜€‚ÿModtagerappel`3íH„J- (€g€°°˜€ €€ ‚ÿDet kan måles, om din tekst virker kedelig på læseren, eller om den virker appellerende dvs. kalder på læseren. Jo flere personord (f.eks. jeg, du, han, hun osv. og navne), der er i en tekst, jo mere kalder den på læseren. Også spørgsmål, udråb, citater og byde-former (Løb!, Sov!) virker appellerende.Žh$IK& €Ð€Ž˜€ ‚‚ÿEr modtagerappellen over 30,0, virker din tekst appellerende. Er den under 20,0, virker den kedelig.Û„J$L7 <€·€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚‚ÿCirkulære11,1 modtagerappelRapport/fagbog16,3 modtagerappelAvisartikel30,8 modtagerappelAlmindelig tekst35,4 modtagerappelSalgsbrev35,8 modtagerappelNovelle47,1 modtagerappelAnders And71,2 modtagerappelBKfL( €4€°˜€ € ‚ÿ Mere om modtagerappel…Z$LëM+ $€µ€˜€ ‚‚‚‚‚‚‚ÿ Det er amerikaneren R.F. Flesch har lavet et måleredskab for, hvor meget appel til modtageren, en tekst har. Jo flere personord (f.eks. han, hun, min, Oles, kvinde) og jo flere sætninger med spørgsmål, udråb, citater, bydeformer, jo mere modtagerappel. Modtagerappel-tallet beregnes af Flesch - og i SprogMagisteren - med denne formel: ¨fL“N' €€Œ˜€‚‚ÿ% personord (i forhold til alle ord) x 3,6 (vægtfaktor) + % personsætninger (i forhold til alle sætninger) x 0,3 (vægtfaktor)˜eëM73 4€Ë€˜€ ‚‚‚€€ ‚‚€‚ÿ Personord er: Jeg, mig, min, du, dig, din, han, hun etc., alle navne m.m. Personsætninger er sætninger med spørgsmål, udråb, citater og bydeformer. Eksempel 1: Leif Panduro: Rend mig i traditionerne! Modtagerappel: 88 - dramatisk: - Lis, Lis, hviskede jeg. Så var det hendes far. Han satte sig op i seng“N7¯Hen og gned øjnene. Jeg burde selvfølgelig have set, at der lå en masse mandetøj og flød rundt omkring. Men sådan er jeg. En rigtig narrehat. - Goddag! sagde han forvirret. - Goddag, sagde jeg. - Er det ikke Halfdan? sagde han søvnigt. - David! - Nå, ja, hvad laver du her? - Ikke noget! sagde jeg.ƒR“Nºƒ1 0€¥€˜€ ‚€€ ‚‚€‚ÿ Eksempel 2: Brev til en vred seer. Modtagerappel: 9 - kedelig og grov: I anledning af, at De ved skrivelse af 29. f.m. har anmodet om at få tilbagebetalt den af Dem erlagte fjernsynslicens under hensyn til den søndag den 29. f.m. stedfundne programændring, skal man herved meddele Dem, at den nævnte programændring er foretaget under iagttagelse af de i den af ministeren for kulturelle anliggender for Radiorådet udfærdigede forretningsorden indeholdte bestemmelser, samt at fjernsynslicens i henhold til radiospredningslovens paragraf 3 erlægges for benyttelse af fjernsynsmodtager.?7ùƒ1Eæˆùƒ1„‹Jeg-du-balance8ºƒ1„' €"€°°¾˜€‚ÿJeg-du-balance2óùƒc…? L€ç€°°˜€ €€ €€ €€ €€ ‚ÿHvis du tit skriver jeg, mig og dit eget eller dit firmas navn, så har din tekst en høj "jeg-du-balance". Hvis du tit skriver om modtageren, altså bruger du, De, dit, modtagerens navn, etc., så har din tekst en lav "jeg-du-balance".Ë¥1„.†& €K€Ž˜€ ‚ÿ"Jeg-du-balancen" er i SprogMagisteren udtrykt som en brøk med jeg-ordene i tælleren (foroven) og du-ordene i nævneren (forneden). Brøken er ganget med 10. Altså:“ec…Á†. ,€Ê€Œ˜€‚‚€€‚‚ÿ Antal jeg-ordJeg-du-balance = ¾¾¾¾¾¾¾¾ * 10 Antal du-ordë.†Ôˆ( €×€Ž˜€ ‚‚‚ÿ Hvis tekstens jeg-du-balance er 10,0, betyder det derfor, at der er lige mange jeg-ord som du-ord. Hvis den f.eks. er 15,0, så er der halvanden gang så mange jeg-ord som du-ord. Hvis den er 5,0, er der halvt så mange jeg-ord som du-ord.En jeg-du-balance over 20,0 giver en tekst, der er meget koncentreret om afsenderen (jeg-ordene dominerer). Ligger jeg-du-balancen under 5,0, er det en meget modtager-vendt tekst (du-ordene dominerer). Især salgsbreve har et lavt jeg-du-balance-tal.(Á†üˆ% €€Ž˜€ ‚ÿàÔˆŠ6 :€Á€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ÿSalgsbrev5,4 jeg-du-balanceCirkulære10,0 jeg-du-balanceAnders And13,4 jeg-du-balanceAlmindelig tekst17,0 jeg-du-balanceNovelle18,4 jeg-du-balanceRapport/fagbog20,0 jeg-du-balanceAvisartikel35,0 jeg-du-balance+üˆ=Š( €€˜‚A‚€‚ÿà·Š‹) €o€Ž˜€ €‚ÿAvisen scorer højt pga. af mange citater, hvor personer taler om, hvad "jeg" eller "vi" mener. Cirkulæret har balance, men jeg- og du-ord er sjældne. Salgsbrevet har høj du-appel.= =ŠZ‹1…ÇZ‹‹`ŽPositive ord6‹‹' €€°°¾˜€‚ÿPositive ordKZ‹ÛŒ3 4€1€°°˜€ €€ €€ ‚ÿHvis en tekst bruger mange positive ord som f.eks. god, flot, dygtig, let etc., virker den positiv på læseren. Modsat hvis den bruger mange negative ord f.eks. fejl, død og aldrig. I SprogMagisteren udtrykkes positive ord i % af alle ord. Værdier over 2,5% er her positive.)‹% €€Ž˜€ ‚ÿ ÓÛŒ Ž6 :€§€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ÿCirkulære0,8% positive ordAvisartikel1,6% positive ordAnders And2,5% positive ordAlmindelig tekst2,5% positive ordNovelle2,7% positive ordSalgsbrev3,4% positive ordRapport/fagbog4,1% positive ordS`Ž5 :€<€Ž˜€ ‚ãfú^€‰€ €‚ÿSe også negative ord.= ŽŽ1<¦……ŽÓŽêÁNegative ord6`ŽÓŽ' €€°°¾˜€‚ÿNegative ordU"Ž4À3 4€E€°°˜€ €€ €€ ‚ÿHvis en tekst bruger mange positive ord som f.eks. god, flot, dygtig, let etc., virker den positiv på læseren. Modsat hvis den bruger mange negative ord f.eks. fejl, død og aldrig. I SprogMagisteren udtrykkes negative ord i % af alle ord. VærdieÓŽ4À`Žr over 2,0% giver et negativt indtryk.)ÓŽ]À% €€Ž˜€ ‚ÿ Ô4ÀhÁ7 <€©€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚‚ÿCirkulære0,6% negative ordSalgsbrev1,4% negative ordAlmindelig tekst1,8% negative ordAvisartikel2,0% negative ordAnders And2,0% negative ordRapport/fagbog2,3% negative ordNovelle2,4% negative ordM]ÀµÁ1 2€8€Ž˜€ ã*æ7j€‰€ ‚ÿSe også positive ord.5hÁêÁ2 4€€Fˆ=±!‘u€‚ÿ> µÁ(Â14ÿÿÿÿ(Â_ÂbÆAbstrakte ord7êÁ_Â' € €°°¾˜€‚ÿAbstrakte ord’l(ÂñÂ& €Ø€°°˜€ ‚ÿAbstrakte ord er ord, der ikke henviser til noget, man kan tage og føle på. Det modsatte er konkrete ord.4_Â%Ã& €€Ž˜€ ‚‚ÿEksempler:œfñÂÁÃ6 <€Ì€˜‚±€€ƒ‚€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ÿABSTRAKTKONKRETGraveredskabSpadeKøretøjFolkevognRessourcerKroner og ørerFødevarerOstemad»€%Ã|Ä; D€€Ž˜€ ‚€€ ‚ã9”ò€‰€ ‚‚ÿMange abstrakte ord ender på -skab, -tøj, -ance, -else, -eri, -ing, -ion, -hed, -itet m.fl.Se også abstraktionsgrad.Ê¥ÁÃFÅ% €K€˜€ ‚ÿHvis du vil have fat i læseren, så sørg for, at du ikke hele tiden er abstakt. Spring på hende ved, i hvert fald nogle gange, at være konkret og farverig. F.eks.:'|ÄmÅ$ €€Ž€ ‚ÿõ´FÅbÆA P€i€˜€€ ƒƒƒ€‚€ ƒƒƒ€‚ƒ€ ƒ€‚ÿGrøn mug på grødeni stedet forfordærvede fødevarer.Jørgen mumlede, at..i stedet for det blev nævnt...3 mand i hvert kontori stedet forde pladsmæssige ressourcer.?mÅ¡Æ1Y „¡ÆÙÆ Bureaukratiord8bÆÙÆ' €"€°°¾˜€‚ÿBureaukratiordI"¡Æ"È' €E€°°˜€ ‚ÿBureaukratiord er ord, som bruges og især tidligere blev brugt af offentlige myndigheder, domstole, jurister mv. De virker i dag kedelige og stive på de fleste. Undgå dem, med mindre du er sikker på, at din modtager FORLANGER dem, eller du VIL holde din modtager på tre skridts afstand. ¦rÙÆÈÉ4 6€å€Ž˜€ €€ €€ ‚‚‚ÿEksempler på bureaukratiord: Endvidere, anmode, dersom, skrivelse, angående, bilagt, man skal anmode, snarest belejligt, afsende i stedet for "sende". De fleste kan skrives om til dansk. SprogMagisteren giver som regel et forslag, men du kan ofte finde et bedre forslag, der lige passer ind.Et cirkulære eller lovtekst kan have 2-5%. En novelle kan have nær 0%.â"ÈáÊ7 <€Å€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚‚ÿAnders And0,0% bureaukratiordNovelle0,2% bureaukratiordSalgsbrev0,8% bureaukratiordAvisartikel0,9% bureaukratiordAlmindelig tekst1,5% bureaukratiordRapport/fagbog2,0% bureaukratiordCirkulære5,4% bureaukratiordôuÈÉÕÏ Ì€ë€˜€€ ‚‚€‚€ ‚€€ ‚‚€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€‚ÿEksempel 1: En drillende definition af kancellistil med mange bureaukratiord fra Gyldendals Tibinds Leksikon: ..kancellistil .. den især i officielle skrivelser anvendte, af upersonlige faste formler sammensatte, i lange sætningsperioder og mange indskud indviklede, med henblik på nøjagtighed snarere end tekstens klarhed affattede stil. Eksempel 2: Brev fra en advokat. Nogle af bureaukratiordene fremhævet: På foranledning af vedlagte kopi af skrivelse af 27. marts 1994 fra revisor Ole Olsen vedrørende den formelle lejer af ovennævnte lejemål, skal jeg til orientering oplyse, at jeg har undersøgt sagen. Som bekendt blev der i forbindelse med Peter Hansens erhvervelse af lejemålene tinglyst en deklaration vedrørende ovennævnte lejemål, hvortil der bl.a. var knyttet følgende betingelser ... På foranledning heraf tilskrev jeg således Gentofte Kommune og anmodede dem om at underskrive en af mig udfærdiget allonge til deklarationen vedrørende ovennævnte ejendom med anmodning om bygningsmyndighedernes påtegning om samtykke til tinglysning, hvilket jeg modtog på mit kontor den 12. december 1994.,áÊ ' € €˜€ €‚ÿ ÕÏ bÆ; ÕÏH1|Ç ‹H|ÇSlidte ord4 |' €€°°¾˜€‚ÿSlidte ord$ñH 3 4€ã€°°˜€ €€ €€ ‚ÿSlidte ord er ord, der bruges i nogle genrer f.eks. faglige tekster, men som er så brugte, at de irriterer mange læsere. Det omfatter f.eks. engelsk-amerikanske ord som back-up, checke, geare og supporte. Eller ord som proces, projekt, tiltag, opstarte, fleksibel. Slidte ord findes især i fagtekster i forbindelse med virksomhedsdrift. Undgå dem, med mindre du vil blære dig. Hvis du vil det, så vær sikker på, at du ved helt nøjagtig, hvad de betyder, og at din modtager ikke brækker sig.(|È% €€Ž˜€ ‚ÿÿÆ Ç9 @€€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ€‚ÿAnders And0,0% slidte ordNovelle0,1% slidte ordSalgsbrev0,1% slidte ordAvisartikel0,2% slidte ordAlmindelig tekst0,4% slidte ordCirkulære0,6% slidte ordRapport/fagbog1,4% slidte ordBÈ 1è D Skjulte sætninger;ÇD' €(€°°¾˜€‚ÿSkjulte sætninger“T ×? L€©€°°˜€ €€ €€ €€ €€ ‚ÿSkjulte sætninger opstår, når du bruger mange ord, der er skabt ud fra verber. I stedet for at skrive vi sender (en sætning), skriver du måske forsendelse af (en skjult sætning). I stedet for vi åbner, skriver du åbning af osv. Antallet af skjulte sætninger tælles i SprogMagisteren som skjulte sætninger pr. sætning i din tekst.€ZDW& €´€Ž˜€ ‚‚ÿHvis der er mere end 1,0 skjult sætning pr. sætning, er det meget. Under 0,3 er fint. Û×i7 <€·€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚‚ÿAnders And0,0 skjult sætningNovelle0,0 skjult sætningSalgsbrev0,1 skjult sætningAlmindelig tekst0,4 skjult sætningAvisartikel0,3 skjult sætningRapport/fagbog0,7 skjult sætningCirkulære1,5 skjult sætning7W % €$€°˜€ ‚ÿAndre eksemplerui g œ€€˜€ ‚€€ ƒ€ƒ‚€ ƒ€ƒ‚€ ƒ€ƒ€ ‚€€ ƒ€ƒ‚€ ƒ€ƒ‚€ ƒ€ƒ€‚ÿBeslutning omi stedet forvi beslutterAnmodning omi stedet forjeg beder omAnledning tili stedet fordet betyder, at ....Formodning omi stedet forhan tror, at ...Forbindelse tili stedet forjeg kenderOpgørelse overi stedet forjeg gør op <  Q 1ÐÃQ † %Bisætninger5 † ' €€°°¾˜€‚ÿBisætningerëQ ˜ ' €×€°°˜€ ‚ÿBisætninger (hvad man nu er begyndt at kalde "ledsætninger") er sætninger, der er led i (del af) en anden sætning. En bisætning er afgrænset med kommaer, hvis man følger det grammatiske (gamle) kommasystem, som vi gør her i hjælpen.2 † Ê % €€Ž˜€ ‚ÿEksempler:‘W˜ [ : D€®€RŠÐL‚P€€ ƒ€‚€€ ƒ€‚ÿ·Manden, som bor i stuen, hedder Alfred.·Alfred er en mand, som bor i stuen.lDÊ Ç ( €‰€Ž˜€ ‚‚‚ÿI begge eksempler er "som bor i stuen" en bisætning.Jo flere bisætninger, der findes i en sætning, jo sværere er den at fatte. I SprogMagisteren udtrykkes antallet af bisætninger som antal bisætninger pr. punktum-til-punktum sætning. Er tallet over 1,0 i gennemsnit for et større antal sætninger, er det nok for meget. ^#[ %; D€G€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚‚€‚ÿAnders And0,1 bisætningNovelle0,4 bisætningSalgsbrev0,7 bisætningAlmindelig tekst0,8 bisætningAvisartikel0,9 bisætningCirkulære1,2 bisætningRapport/fagbog1,2 bisætningPS: I grammatikken kalder man normalt det, der er er kaldt punktum-til-punktum sætning, for en "periode".IÇ n1L¶ 9„n°sEForvægt i % af sætningerB%°' €6€°°¾˜€‚ÿForvægt i % af sætningerïÈnŸ' €‘€°°˜€ ‚ÿForvægt i en sætning vil sige, at man skal læse langt ind i en sætning, før man får at vide, hvad det drejer sig om. Typisk fordi hovedverbet står langt tilbage, og der er smidt en masse ind foran.T/° @% €^€Ž˜€ ‚ÿI SprogMagisteren måles forvægt på to måder:Ÿ @%®zŸº@4 8€ô€RŠÐL‚P€€ ƒ‚€€ ƒ‚ÿ·% af alle sætninger, der har stor forvægt (mere end 6-10 ord foran verbet).·Forvægtens gennemsnitlige størrelse.oI @)A& €’€Ž˜€ ‚‚ÿHvis mere end 5,0% af dine sætninger har stor forvægt, er det tungt. ͺ@,B6 :€›€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ÿAnders And0,0% med forvægtNovelle2,0% med forvægtAlmindelig tekst6,5% med forvægtAvisartikel8,1% med forvægtRapport/fagbog8,3% med forvægtSalgsbrev8,6% med forvægtCirkulære11,8% med forvægtüÄ)A(C8 >€‰€Ž˜€‚€ €€€‚€ ‚‚ÿEksempel 1: "For så vidt ejeren af motorkøretøjet, som er involveret i skaden, enten uden egen skyld eller mens det er parkeret, ikke kan..."Først med ordet "kan" forstår man sætningen.ݬ,BE1 0€Y€˜€€ €€€‚ÿEksempel 2: "Den gifte kvinde, der i indkomståret 1975 slet ikke har haft indtægter, som efter det nedenfor oplyste skal beskattes særskilt hos hende, eller som kun har haft indtægt som medhjælpende hustru i mandens eller ægtefællernes fælles erhvervsvirksomhed, og som ikke har haft fradragsberettigede udgifter som f.eks. befordringsudgifter mellem hjem og arbejdssted kan undlade at indsende selvangivelse, såfremt..."n9(CsE5 :€r€Ž˜€ ‚ãà1%Ѐ‰€ €‚ÿLæs også om forvægtens gennemsnitlige størrelse.Q EÄE1RH EÄEF/NForvægt, gennemsnitlig størrelseJ#sEF' €F€°°¾˜€‚ÿForvægt, gennemsnitlig størrelseïÈÄEýF' €‘€°°˜€ ‚ÿForvægt i en sætning vil sige, at man skal læse langt ind i en sætning, før man får at vide, hvad det drejer sig om. Typisk fordi hovedverbet står langt tilbage, og der er smidt en masse ind foran.T/FQG% €^€Ž˜€ ‚ÿI SprogMagisteren måles forvægt på to måder:ÛýFaH5 8€·€RŠÎL‚N€€ ƒ‚€€ ƒ‚ÿ·% af alle sætninger, der har stor forvægt.·Forvægtens gennemsnitlige størrelse, målt som gennemsnitligt antal "meningsenheder" før første verbum for alle sætninger * 10. Se nedenfor, hvad en "meningsenhed" er.‡aQGèH& €Â€Ž˜€ ‚‚ÿHvis den gennemsnitlige forvægt målt på denne måde i din tekst er mere end 1,4, er det tungt.LaH4JD V€€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚‚ã«÷u€‰€ ‚ÿAnders And0,2 meningsenhederNovelle0,3 meningsenhederAvisartikel1,4 meningsenhederRapport/fagbog1,5 meningsenhederAlmindelig tekst1,7 meningsenhederSalgsbrev1,9 meningsenhederCirkulære4,9 meningsenhederLæs mere om forvægt, herunder eksempler. wèHÔJ) "€î€°˜€ ‚€ ‚ÿMeningsenhederMeningsenheder er de klumper, som læseren automatisk deler en sætning op i for at forstå den. Feks.:[4J/NI `€%€˜€ ‚€€€‚€ ‚‚‚‚‚€€€‚€ ‚€‚ÿ Den sorte Folkevogn og den røde Peugeot stødte sammen. Denne sætning deler du ikke op i 9 enheder (ord). Du læser og forstår sikkert 1. meningsenhed som "Den sorte Folkevogn". 2. meningsenhed som "...den røde Peugeot" og den 3. som "...stødte sammen".Lad os antage, at du skrev:Den sorte hest fra gården og den lille pige med den røde cykel og med de lange fletninger støder sammen.Verbet, der udløser spændingen, er "støder". Foran dette er der 4-5 meningsenheder: "Den sorte hest fra gården" (måske endda 2), "den lille pige", "med den røde cykel" og "med de lange fletninger". Lader du SprogMagisteren analysere sætningen, får du resultatet: 100% af sætningerne har forvægt (ja, det tør siges), og gennemsnitlig længde er 40, dvs. når vi dividerer med 10, så 4.6ÔJeN1좆eN”N¯…STRIX//N”N' €€°°¾˜€‚ÿSTRIXö·eNŠO? L€o€°°˜€ ã—΀‰€ ãÐÕ€‰€ ‚ÿSTRIX betyder STRukturIndeX. Det er et samlet mål for, hvor indviklet din tekst er. Mens LIX og MIX måler læselighed ud fra ordene, så måler STRIX opbygningen af sætningen._8”Nõ€' €q€Ž˜€ ‚‚ÿSTRIX-tallet udtrykker, hvor mange "meningsenheder", der findes i en sætning. ŠOõ€/NHvis antallet af meningsenheder som gennemsnit for dine sætninger er i nærheden af 7, er mange af dine sætninger over dette tal og derfor for tungt opbygget. Mennesket har svært ved at holde mere end 7 enheder i hovedet samtidig. ÔŠO ‚D V€©€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚‚ãà1%Ѐ‰€ ‚ÿAnders And1,7 STRIXNovelle2,9 STRIXAlmindelig tekst4,4 STRIXSalgsbrev4,7 STRIXAvisartikel5,0 STRIXRapport/fagbog5,3 STRIXCirkulære7,1 STRIX"Meningsenhed" er forklaret i afsnittet om forvægt.&üõ€3ƒ* "€ù€°˜€ ‚€‚ÿEksempelI den del af landet, hvor de fleste motorkøretøjer og de fleste veje findes, er luftforureningen stor, ud over at støjgenerne i de beboelsesområder, som er anlagt i tilknytning til det efterhånden ret veludbyggede vejsystem, er betydelige.ñË ‚$„& €—€˜€ ‚‚ÿ Man skal læse mere end én gang for at få mening. For at få mening i hele sætningen, skal man huske 19 enheder. Men som sagt: Få klarer mere end 7 enheder! Her er et bud på nogle af meningsenhederne:63ƒZ„# €&€€ ‚ÿ 1. "I den del"5$„„$ €"€˜€ ‚ÿ2. "af landet"ôÁZ„ƒ…3 4€ƒ€€ ‚‚‚‚‚ƒ‚ƒƒƒ‚ƒƒƒƒ‚ÿ 3. "hvor" 4. "de fleste motorkøretøjer"Sætningen bliver heller ikke lettere af de mange niveauer:1 I..landet,er..stor,2hvor..findes,ud..-områder,er betydelige3som..-system,,„¯…' € €˜€ €‚ÿ 7ƒ…æ…1O èæ…†4‰Passiv0 ¯…†' €€°°¾˜€‚ÿPassiv­bæ…ÇK d€Å€°°˜€ €€ €€ €€ €€ €€ €€ ‚ÿPassiv vil bl.a. sige den form, hvor verbet har "s" i enden. Brevet sendeS, mødet afholdeS etc. Eller sammensætninger som bliver sendt, bliver holdt. På den måde får man ikke frem, hvem der sender brevet, og hvem der holder mødet. Mange passiver gør, at din tekst bliver anonym. Er antallet af sætninger med passiv over 8,0%, er det meget.)†ì‡% €€Ž˜€ ‚ÿ HÇ4‰9 @€€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ€‚ÿAnders And1,2% sætninger med passivNovelle1,6% sætninger med passivSalgsbrev1,7% sætninger med passivAvisartikel8,1% sætninger med passivAlmindelig tekst12,1% sætninger med passivRapport/fagbog20,8% sætninger med passivCirkulære39,2% sætninger med passivAì‡u‰1ö u‰¿‰žŽDistancemarkørerJ#4‰¿‰' €F€°°¾˜€‚ÿDistancemarkører (afstandtagere)ãµu‰¢Š. *€k€°°˜€ €€ ‚‚ÿOrd der viser, om du er helt med eller holder afstand til det, du skriver om. Det kan være gåseøjne eller f.eks. ord og udtryk som såkaldt, ligesom, det man kalder. Eksempler:Ø’¿‰z‹F Z€%€RŠÎL‚N€€ ƒ€‚€€ ƒ€‚€€ ƒ€‚ÿ·Dette er det, man kalder teamledelse.·I Tyskland bruger man stadig ordet "Führer" om en leder.·I mange tilfælde har "kunden" ret.|K¢Šö‹1 2€–€˜€ ‚€€ €€ ‚ÿ På denne måde holder du afstand til teamledelse, Führer og kunden.¸’z‹®Œ& €%€°˜€ ‚ÿI SprogMagisteren udtrykkes antallet af distancemarkører i % af antallet af sætninger. Hold andelen nede! 1,0-2,0% er allerede højt. Stryg dem!)ö‹׌% €€Ž˜€ ‚ÿ %ﮌü6 :€ß€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ÿAnders And0,0% distancemarkørerCirkulære0,0% distancemarkørerNovelle0,2% distancemarkørerAvisartikel2,7% distancemarkørerAlmindelig tekst2,7% distancemarkørerSalgsbrev3,4% distancemarkørerRapport/fagbog9,7% distancemarkører¢y׌žŽ) "€ò€Ž˜€ ‚€‚ÿHer ligner cirkulæret og Anders And hinanden. De holder ikke afstand. De er, hvad de er. Spar på distancemarkørerne!DüâŽ1!H âŽ+7ÅEngagementsmarkørerI"žŽ+' €D€°°¾˜€‚ÿEngagementsmarkører (medfølere)©zâŽÔ/ .€ô€°°˜€ €€ €‚ÿOrd der bruges, når afsenderen gerne vil virke engageret. Eksempler: Alvorligt talt, jo, fundamentalt set, faktisk. Yù+9Â` Ž€ó€˜€ ‚€€€ Ô9žŽ€€€ €€ ‚‚€€ €€ €‚€ ‚€€ €€ ‚ÿEngagementsmarkører virker ofte modsat: Ærligt talt, så synes jeg godt om stykket. Mellem os sagt er han dygtig. Hvis man skal sige ærligt talt, når man er ærlig, er man det tit ikke. Den hyppigste medføler er jo. Det er et meget intimt ord. Hvis du og modtager har talt eller skrevet sammen før, så bestyrkes det af jo: Det er jo det, vi skal arbejde på... Men, hvis I ikke kender hinanden, eller I ikke er enige, så er jo irriterende. Du trækker dine meninger ned over læseren:Ö›ÔÃ; D€7€˜€ ‚€€€€€€€‚ÿ Atomkraft er jo renere end andre energikilder. Markedsmekanismer er jo et spørgsmål om effektivitet. Kapitalismen er jo i grunden ondskabsfuld.ƒ^9Â’Ã% €¼€°˜€ ‚ÿI SprogMagisteren udtrykkes antallet af engagementsmarkører som % af antallet af sætninger.gAÃùÃ& €‚€Ž˜€ ‚‚ÿHold andelen nede! 1,0-2,0% er allerede højt i nogle genrer. >’Ã7Å9 @€ €˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ€‚ÿCirkulære0,0% engagementsmarkørerRapport/fagbog0,0% engagementsmarkørerAnders And0,6% engagementsmarkørerAlmindelig tekst2,3% engagementsmarkørerAvisartikel2,7% engagementsmarkørerNovelle3,6% engagementsmarkørerSalgsbrev6,9% engagementsmarkørerAùÃxÅ1þ戺xÅ¿ÅŒËKriteriemarkørerG 7Å¿Å' €@€°°¾˜€‚ÿKriteriemarkører (sandsigere)Ó¦xÅ’Æ- (€M€°°˜€ €€ ‚ÿOrd der fortæller, hvor sikker du er på det, du siger: Selvfølgelig, næppe, naturligvis, nok, åbenbart. De har betydning for din evne til at virke overbevisende.3¿ÅÅÆ% €€˜€ ‚‚ÿEksempler:%Â’ÆêÇc ”€…€RŠÎL‚N€€ƒ€€‚€€ƒ€€‚€€ ƒ€€€‚€€ ƒ€€€‚ÿ·Det er næppe den rigtige beslutning.·Dette er måske den rigtige beslutning.·Dette er sandsynligvis den rigtige beslutning.·Dette er utvivlsomt den rigtige beslutning.'ÕÅÆÊR r€«€˜€ ‚€€ €€ €€ €€ €€ €€ €€ ‚‚‚ÿ Næppe, måske og sandsynligvis viser forskellige grader af tvivl. Brug dem, hvis du er i tvivl - ikke bare af beskedenhed. Utvivlsomt skaber tvivl i sætningen! Dette er den rigtige beslutning, ville være stærkere. Jeg er ikke i tvivl om, at han er hæderlig, udtrykker mere tvivl om hans hæderlighed, end - Han er hæderlig. I SprogMagisteren udtrykkes antallet af kriteriemarkører i % af antallet af sætninger. Spar på dem! De spreder let usikkerhed.(êÇ9Ê% €€Ž˜€ ‚ÿ&ðÊ_Ë6 :€á€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ÿAnders And1,2% kriteriemarkørerRapport/fagbog2,8% kriteriemarkørerCirkulære3,9% kriteriemarkørerNovelle4,0% kriteriemarkørerAlmindelig tekst4,9% kriteriemarkørerAvisartikel5,4% kriteriemarkørerSalgsbrev12,1% kriteriemarkører-9ÊŒË( € €Ž˜€ €‚ÿ E_ËÑË1Ý ‹ÿÿÿÿÑËÌÇÎVurderende adverbierJ#ŒËÌ' €F€°°¾˜€‚ÿVurderende adverbier (bedømmere)=ÑËXÍ- (€!€°°˜€ €€ ‚ÿOrd der fortæller om forfatterens vurdering. F.eks. glædeligt, heldigvis, utroligt, skuffende. Det er ofte en fordel at spare læseren for disse vurderinger. I SprogMagisteren udtrykkes antallet af vurderende adverbier i % af antallet af sætninger. 10,0-15,0% er højt.)ÌÍ% €€Ž˜€ ‚ÿ F XÍÇÎ9 @€€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ€‚ÿAnders And2,4% vurderende adverbierCirkulære3,9% vurderende adverbierNovelle4,2% vurderende adverbierAvisartikel5,4% vurderende adverbierAlmindelig tekst5,9% vurderende adverbierSalgsbrev8,6% vurderende adverbierRapport/fagbog11,1% vurderende adverbierEÍ Ï1ÇR?‚ ÏYÏYKompositionsmarkørerM&ÇÎYÏ' €L€°°¾˜€‚ÿKompositionsmarkører (rækkefølgere)†Y Ïë- (€³€°°˜€ €€ ‚ÿOrd der viser rækkefølgen i teksten. De er OK, men de kan godt tynge en tekst. Eksempler: Indledningsvis, for det førsteYÏëÇÎ, for det andet, afslutningsvis. Bruger man dem, gælder det også om, at logikken er rigtig (for det andet kommer som nr. 2 etc.). I SprogMagisteren udtrykkes antallet af kompositionsmarkører i % af antallet af sætninger.(YÏ% €€Ž˜€ ‚ÿF ëY9 @€€˜‚aƒ€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ€‚ÿAnders And0,6% kompositionsmarkørerNovelle0,9% kompositionsmarkørerAvisartikel2,7% kompositionsmarkørerSalgsbrev3,4% kompositionsmarkørerAlmindelig tekst4,6% kompositionsmarkørerRapport/fagbog8,3% kompositionsmarkørerCirkulære11,8% kompositionsmarkører; ”1Ð ê »„”Èg Anders And4 YÈ' €€°°¾˜€‚ÿAnders And`:”(& €t€°°˜€ ‚ÿSprogMagister-tallene for denne genre er optalt ud fra:\0È„, (€`€RŠÎL‚N€€ ƒ‚ÿ·Anders And & Co., 28. august 1989, nr. 35.N)(Ò% €R€°˜€ ‚ÿDe 31 første linier af denne tekst er:5„4 6€€˜€ ‚€‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚ÿHvis jeg ansætter Dem som stadsgartner, tror De så, De kan få sat skik på rådhusparken?Det skal være mig en smal sag!Kan vi holde åbningsfest, når jeg vender hjem fra ferie?Det er klart, hr. borgmester!Jeg skal få hele byen til at tabe både næse og mund.Det var plænen! Super!Væk med alle de ranglede blomster og ukrudt!Her skal snart blive smukt.Pæne træer er en fryd for øjet.Her skal være et lille kunstigt vandløb."Under den hvide bro" - hehe!Suk! Der kan ikke være smukkere i Paradisets Have!çÒ 2 2€Ï€˜€‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚ÿUak! Hvem har plukket af min nyplantede rosenbusk?Jeg skal nok hitte den vandal!Til dig, min ven!Åh! Hvor er de yndige!Næ, til mig, "min ven"!Hva' søren..?Jeg kan bevise, du har hugget dem!Kan du så selv se, at de stammer fra min smukke rosenbusk, din blomstertyv?Køb så en ny rosenbusk til mig - og en buket til damen!Skrub væk fra plænen!Vi plejer da altid at gå her.Meget muligt, men jeg vil ikke ha' græsset trampet ned,De ved det!Forsvind! Alle sammen! Ud af vagten! Õ- 8 >€«€˜€‚‚‚‚€ €€ €€ ‚ÿGodt, han ikke har øjne i nakken. Hehe!Ding. Gulp!J-jeg g-gør det aldrig mere! Anders And-teksten er præget af meget korte sætninger og meget få ord over 6 bogstaver. Teksten har derfor også et rekord-lavt LIX-tal. Sprogets hyppige ord dominerer teksten. Til de sjældne hører bl.a. navnene Anders, Fedtmule mv., der går igen flere gange, og de få mærkelige ord som Uak, J-jeg mv. MIX'en er også lav, men ikke den laveste blandt genrerne (Novelle er lavere).i; – . *€w€˜€ ‚€€ ‚‚‚ÿ Indhold og stil: Anders And har en meget høj modtagerappel. Det er ikke mærkeligt, for næsten hver sætning handler om personer -jeg, du, han, hun, Anders og Fedtmule. Der er hyppige citater, udråb - Uak! - og spørgsmål. Det er den mest levende og appellerende tekst blandt genrerne. Jeg-du-balancen viser, at der - ligesom i den anden fortællende genre, novellen - er flere jeg-ord end du-ord. Sætningsopbygningen er enkel. STRIX'en er helt nede på 1,7 - tallet udtrykker det antal meningsenheder, man skal have i hovedet i den gennemsnitlige Anders And-sætning.Ñ©- g ( €S€˜€ ‚‚‚‚ÿ Teksten er ren. Der er ingen bureaukratiord, ingen slidte ord og meget få markører. Også i andre genrer kan man lære af den sprogøkonomi, der præger Anders And. 8– Ÿ 1Ô #‰ € Ÿ Ð ûGNovelle1 g Ð ' €€°°¾˜€‚ÿNovellekEŸ ;& €Š€°°˜€ ‚ÿSprogMagister-tallene for denne genre er optalt ud fra to tekster:öÁÐ 15 8€ƒ€RŠÎL‚N€€ ƒ‚€€ ƒ‚ÿ·Kapitel 1 af Leif Panduros roman: Fern fra Danmark, Gyldendal 1963.·Curt Lindstrøms novelle: En ny skole, udgivet 1989 fra Undervisningsministeriet i en novellesamling om folkeskolen.ƒX;ÀB+ $€±€˜€ ‚‚‚€‚ÿPanduros roman om Fern begynder med, at Fern - der åbenbart har mistet hukommelsen - vågner til bevidsthed om sig selv. Her er nogle linier: Er pludselig til. 1ÀBg Værelset er cirka fire meter langt fra vinduerne hen til døren. På den anden led en halv meter mindre. Ved den venstre væg en sovesofa med grønt betræk. På den to puder, en lille gul og en større rød. Ved den højre væg et lille rygebord og to lænestole. Ved det højre vindue et lille mahogniskrivebord. Foran en højrygget stol. På skrivebordet et grønt underlag i læderramme. Midt for et gammeldags skrivestel i porcelæn med blå blomster. Bagved nogle ark hvidt papir og en holder med konvolutter. Værelset er rent. Det ser beboet ud. Jeg sidder i den ene lænestol og kigger på værelset. På væggen over sovesofaen et billede af en bark i rum sø. Længere nede en akvarel, en gade i aftenlys.ì1ÚD. *€Ù€˜€ ‚‚‚€‚‚‚‚ÿ Indledningen til Curt Lindstrøms novelle lyder således: I slutningen af spisefrikvarteret spredtes det. Inspektøren havde sagt nej til, at de måtte holde en efterårsfest på skolen.Rune stod i et hjørne af gården og kiggede på nogle af de mindre, der spillede forbold. Peter kom hen til ham."Hvor er det bare strengt", hvæsede han og så meget vred ud."Må vi virkelig ikke?" spurgte Rune. Han var ikke rigtig inde i det hele, for det var elevrådet, der havde snakket med inspektøren.æÀBèF( €Í€˜€ ‚‚‚‚ÿ Der ert ale om en tekst med meget korte sætninger og få lange ord. LIX'en er lav. Denne genre er den, der bruger flest hyppige ord - det er dagligdagens begivenheder i dagligdagens sprog. MIX'en er derfor endnu lavere end hos Anders And. Genren har også en meget lav abstraktionsgrad. Teksten har begge ben plantet på jorden. Modtagerappellen er høj (mange personord, udråb, citater mv.), dog ikke så høj som hos Anders And. Du-appellen er lav. Det er fortælleren, der dominerer.éÚDûG* "€Ó€˜€ ‚‚‚‚‚‚ÿ Sætningsstrukturen er enkel, og STRIX'en ligger med 2,9 klart inden for, hvad mennesker kan fatte. Der er meget få kompositionsmarkører (ord der viser rækkefølgen i teksten) og få distancemarkører (ord der holder afstand). < èF7H1d #‰ !7HlH ‚Avisartikel5ûGlH' €€°°¾˜€‚ÿAvisartikelkE7H×H& €Š€°°˜€ ‚ÿSprogMagister-tallene for denne genre er optalt ud fra to tekster:æ±lH½I5 8€c€RŠÎL‚N€€ ƒ‚€€ ƒ‚ÿ·Artikel på forsiden af Politiken 1.9.1989: "Bølge af Dankort-misbrug".·Artikel på s. 20 i Børsens uddannelsestillæg 1.9.1989: "Kvinde-kurser giver mod på nye opgaver".M(×H J% €P€°˜€ ‚ÿHer er begyndelsen af første artikel:g7½IqL0 .€o€˜€ ‚€‚€‚‚‚‚ÿ Bølge af Dankort-misbrug. Tyveri af kortets personlige kode Misbrug af stjålne Dankort er kraftigt stigende, fordi danskerne ikke kan huske deres personlige kodenumre. Mange af de halvanden million kort-indehavere har nummeret stående på en lap papir i deres checkhæfte eller tegnebog. Ved hjælp af de fire "hemmelige tal" kan enhver tyv frit udnytte det stjålne Dankort, indtil ejeren får det spærret. Der føres ikke landsdækkende statistik over, hvor ofte stjålne Dankort misbruges, men i København melder politiet om "en markant stigning" i tilfældene:\/ JÍN- (€_€˜€‚‚€ ‚‚‚‚ÿ - Det er nærmest umuligt at efterforske den slags sager. Ofte er pengeautomaten jo det eneste vidne, når et stjålet Dankort misbruges, siger Iver Kroager fra Københavns Politis bedrageriafdeling. LIX-tallet og MIX-tallet er på mellemniveau. Det er tung avistekst med lange ord, sjældne ord og lange sætninger. Det er ikke Ekstra Bladet. Modtagerappellen er moderat. Jeg-orienteringen topper blandt genrerne. Teksten handler nok om personer, men det er om "de andre" og de forskellige eksperter, der udtaler sig i avisen om, hvad "jeg" og "vi" mener.×qLÞ. *€¯€˜€ ‚‚‚€€ ‚ÿ STRIX'en er under den kritiske grænse på 7 meningsenheder. Læseren kan huske indholdet. Forvægten er i gennemsnit lille. Det er en journalistisk dyd at bringe sagen så langt frem i sætningen (og i teksten) som muligt. Med hensyn til markører, er der i forhÍNÞûGold til de øvrige genrer moderat med vurderende adverbier (ord som heldigvis, nødvendigvis, blot, desværre), der giver forfatterens vurdering. Det er relativt nøgtern reportage. Journalisten skriver ikke i avisen: Heldigvis udtalte statsministeren, at .... Når der forekommer vurderende adverbier, er det hyppigt i citater. Det virker også logisk, at der er en pæn del distancemarkører. Det er journalisten, der fortæller om virkeligheden på tre skridts afstand.+ÍN ‚% € €˜€ ‚‚ÿ : ÞC‚1N € ÿÿÿÿ"C‚v‚“ŽSalgsbrev3 ‚v‚' €€°°¾˜€‚ÿSalgsbrevkEC‚á‚& €Š€°°˜€ ‚ÿSprogMagister-tallene for denne genre er optalt ud fra to tekster:Ιv‚¯ƒ5 8€3€RŠÎL‚N€€ ƒ‚€€ ƒ‚ÿ·Den kongelige Porcelainsfabriks salgsbrev til porcelænssamlere af 24. december 1987.·Naturgas Midt/Nords salgsbrev til forbrugerne om naturgas.|Wá‚+„% €®€Ž˜€ ‚ÿBegge har været vindere i Postvæsenets konkurrence om årets bedste direct mail brev.ü½¯ƒ'‡? L€{€˜€ ‚ãHÜ€‰€ ‚‚‚‚€‚‚‚‚‚‚‚ÿ De to tekster ligger i filen SALG.TXT, der er i ANSI-format. Filen installeres som default i C:\SMWIN\SAMPLES. Her er begyndelsen af porcelæns-salgsbrevet: Kære Porcelænssamler Det lyder måske som et eventyr - ja, end ikke H. C. Andersen kunne have skrevet det bedre. Dronning Margrethe har for Den Kongelige Porcelainsfabrik tegnet to smukke porcelænsfigurer, som nu bliver tilbudt ganske få samlere i Danmark. Heriblandt Dem. Hvis De så TV Juledag, har De allerede gættet, hvilke figurer der er tale om. Hyrdinden og Skorstensfejeren. Birgitte Price havde sammen med TV-teatret dramatiseret vor store nationaldigters vidunderlige eventyr, der handler om - to porcelænsfigurer...R+„¨Š/ ,€¥€˜€‚‚‚‚€ ‚‚‚‚ÿ I brochuren kan De se - eller gense - nogle af scenerne fra TV's version af Hyrdinden og Skorstensfejeren. Og De kan også læse nogle udvalgte passager fra H.C. Andersens bevægende eventyr. Nu vil Den Kongelige Porcelainsfabrik på min anbefaling tilbyde Dem en hovedrolle i eventyret: Kun 750 samlere i Danmark får tilbudt at erhverve de to porcelænsfigurer. LIX og MIX-tallene er lavere end avisens. Andelen af sjældne ord er lige så lavt som i Anders And. Modtagerappellen er høj. Højere end avisens, men med en klar forskel fra avisen: Der er nu ca. dobbelt så mange du-ord (dvs. ord som du, De, Dem, Deres, jeres) som jeg-ord. Andelen ville være endnu større, hvis teksten om naturgas ikke indeholdt et afsnit, hvor "familien Madsen" udtaler sig om, hvad "vi" og "jeg" mener. Andelen af positive ord er den næststørste blandt genrerne.H '‡ðŒ( €A€˜€ ‚‚‚‚ÿ STRIX'en ligger under den magiske grænse på 7. Men den kunne man godt bringe yderligere ned. Blandt markørerne topper kriteriemarkørerne, der udtrykker tvivl (ord som måske, knap, mon, næsten, næppe, selvfølgelig). Se f.eks. den første sætning: "Det lyder måske som et eventyr...". Måske er deres rolle i salgsbrevet at udtrykke beskedenhed og ydmyghed. Havde de skrevet: "Det lyder som et eventyr", ville det have lydt og været meget sikkert, men måske også have været for pågående. Faktum er, at der er mange kriteriemarkører i genren.£t¨Š“Ž/ ,€é€˜€ ‚€€ €‚ÿ Andelen af vurderende adverbier (ord som heldigvis, nødvendigvis, blot, desværre) er højt. Her adskiller salgsbrevet sig klart fra avisens mere distante tone. Det er sælgerens lovprisning af sin vare. Det giver et engageret indtryk. Men det er en svær balance, for hvornår tipper det over, så man synes, at det er klistret? For denne læser er det for indsmigrende.AðŒÔŽ1ÿÿÿÿ#ÔŽ ÀAlmindelig tekst:“Ž' €&€°°¾˜€‚ÿAlmindelig tekstìÅÔŽ À' €‹€°°˜€ ‚ÿSprogMagister-tallene for denne genre er et gennemsnit af de øvrige genrer i SprogMagisteren. Der er således ikke tale om en egentlig genre, men om en sammenligningsmålestok, når man er i tvivl. À“Ž?KÀ1® Q  $KÀƒÀËRapport/fagbog8 ÀƒÀ' €"€°°¾˜€‚ÿRapport/fagbogkEKÀîÀ& €Š€°°˜€ ‚ÿSprogMagister-tallene for denne genre er optalt ud fra to tekster:ߪƒÀÍÁ5 8€U€RŠÎL‚N€€ ƒ‚€€ ƒ‚ÿ·Et udsnit s. 5-7 af "Arbejdsdirektoratets redegørelse vedrørende arbejdsformidlingens opgaver og ressourcer."·En beskrivelse af begrebet service af Bøje Larsen.ªyîÀwÂ1 2€ò€Ž˜€ ãHÜ€‰€ ‚ÿDe to tekster ligger i filen RAPPORT.TXT, der er i ANSI-format. Filen installeres som default i C:\SMWIN\SAMPLES. &ÍÁÂ# €€€ ‚ÿówºÄ* "€ç€˜€ ‚‚€‚ÿHer er begyndelsen af Arbejdsdirektoratets "redegørelse": Det fremgår af tabel 1, at omfanget af ubesatte pladser har ligget på samme niveau i årene 1981-1984, medens der er en stigning i omfanget af ubesatte pladser i 1985. Baggrunden for det højere tal for ubesatte pladser i 1985 skyldes en teknisk ændring af opgørelsesmetoder samt den øgede aktivitet på arbejdsmarkedet. Denne øgede aktivitet har medført, at der i nogle regioner og inden for nogle erhverv har været konstateret mangel på2 ÂìÆ% €€˜€‚ÿarbejdskraft med specifikke kvalifikationer, hvilket vil give sig udslag i et større antal ubesatte pladser ved AF i det omfang, de ledige ikke umiddelbart er i besiddelse af de fornødne kvalifikationer. Blandt andet konstateredes i 2. halvår af 1985 begyndende vanskeligheder med at skaffe faglærte til bygge- og anlægsområdet. Ligeledes inden for jern- og metalindustrien er der i 1985 og begyndelsen af 1986 konstateret vanskeligheder hos AD med at besætte ledige jobs, hvor der efterspørges specifikke kvalifikationer.2ôºÄÉ> J€é€˜€ ‚‚‚‚‚€€ €€ €€ ‚‚‚ÿ Det er tunge tekster, især "redegørelsen". Lange ord og lange sætninger. Højt LIX og MIX. Sætningerne er tæt pakkede med information. Modtagerappellen er begrænset. Jeg-du-balancen har overvægt mod jeg-ordene. Der er mange positive ord og slidte ord. Andelen af skjulte sætninger er høj (ændring af, begyndelsen af i stedet for vi ændrer og der begynder). 20.8% af sætningerne har et passivt verbum. Det giver anonyme sætninger. STRIX'en er under den kriminelle grænse på 7, men høj.â³ìÆË/ ,€g€˜€ ‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚‚ÿ Der er mange markører i denne tekst. Mange distancemarkører, især i form af gåseøjne i Bøje Larsens tekst. Andelen af vurderende adverbier er klart højest blandt genrerne. De stammer især fra tekstens anden del (Bøje Larsens). De giver et engageret præg, men de kan også betyde overlæsning af sætningerne. Der er endelig mange kompositionsmarkører, der viser strukturen i teksten, især i den mere bureaukratiske del. : É:Ë1h»„Q %:ËmˆCirkulære3 ËmË' €€°°¾˜€‚ÿCirkulærekE:ËØË& €Š€°°˜€ ‚ÿSprogMagister-tallene for denne genre er optalt ud fra to tekster:ÏmËÜÌ5 8€Ÿ€RŠÎL‚N€€ ƒ‚€€ ƒ‚ÿ·Vejledning om bofællesskaber nr. 5 af 26. november 1984, udsendt af Socialministeriet.·Vejledning om det offentliges brug af annoncering, udsendt af Økonomi- og Budgetministeriet, 3. november 1972.™tØËuÍ% €è€°˜€ ‚ÿDer er tale om to tungt formulerede cirkulærer i ret gammel stil. De kan være skræmmebillede mere end forbillede.~FÜÌ 8 >€€˜€ ‚ãHÜ€‰€ ‚‚‚‚‚‚‚ÿDe to tekster ligger i filen CIRK.TXT, der er i ANSI-format. Filen installeres som default i C:\SMWIN\SAMPLES. Det er genren med den højeste LIX og MIX. Mere end 40% af ordene er over 6 bogstaver. Sætningerne er på godt 20 ord i gennemsnit. Høj abstraktionsgrad. Sætningerne er tæt pakkede med information. Meget lav modtagerappel (dødkedelig). Jeg-du-balance-tallet er på 10.0, dvs. lige mange jeg-ord og du-ord, nemlig 0 af hver! Sætningsopbygningen er tung. STRIX'en er 7,1. Der er hyppigt bisætninger og mange passive verber. Genren har størst forvægt af genrerne.uÍ ËzRu͆( €¥€˜€ ‚‚‚‚ÿ Teksten topper mht. bureaukratiord, men er ren og god med hensyn til positive ord, negative ord, distancemarkører og engagementsmarkører. Den har relativt få kriteriemarkører og vurderende adverbier. Her nærmer teksten sig Anders And. Kun de nøgterne kompositionsmarkører (fortæller om ordning af teksten) er der relativt mange af.L Ò1Úÿÿÿÿÿÿÿÿ&Ò ¶Ord længere end 6 bogstaver;† ' €(€°°¾˜€‚ÿOrd > 6 bogstaver©tÒ¶5 :€è€°°˜€ ã—΀‰€ €‚ÿIfølge LIX-tallets fader, svenskeren C. J. Björnsson, er ord over 6 bogstaver i gennemsnit svære at forstå.< ò1eÿÿÿÿÿÿÿÿ'ò'[Hyppige ord5¶'' €€°°¾˜€‚ÿHyppige ord¬mòÓ? L€Û€°°˜€ ão.Ê€‰€ ãì?^<€‰€ ‚ÿUdtrykket "hyppige ord" henviser i SprogMagisteren til de ord, der ifølge undersøgelser udgør 2/3 af ordene i danske aviser og fagblade. I de referencetekster, som ligger til grund for SprogMagisteren, udgør de 70,3% (der pr. definition er procentdelen for Almindelig tekst). Det er godt 2.000 ord, der på denne måde tegner det meste af det danske sprog.ˆK'[= H€—€Ž˜€ ‚€€ ‚ãÐÕ€‰€ €‚ÿHvis du bruger mange af disse hyppige ord, er din tekst let at forstå. Hvis du bruger få af disse ord, er din tekst svær at forstå.Udtrykket "sjældne ord" bruges i SprogMagisteren om de ord, der ikke hører med til de hyppige.Læs også om MIX, et læsbarhedsindex der bygger på antallet af hyppige/sjældne ord i din tekst.: Ó•1fÿÿÿÿÿÿÿÿ(•ÈýBrugerord3 [È' €€°°¾˜€‚ÿBrugerord‡U•O2 4€ª€°°˜€ ãôÓëd€‰€ ‚ÿBrugerord er ord, som du selv kan bede SprogMagisteren se efter. Læs mere her.®eÈýI `€Ë€Ž˜€ ‚€€ €€ €€ ‚€€ €€ €‚ÿI tilbagemeldingen rapporteres antallet af brugerord i procent af alle ord.På startskærmen kan du se den brugerordbog, som du anvender nu. Tilsvarende kan du se det på skærmen Samlet analyse under fanebladet Brugerord. Du kan skifte mellem forskellige brugerordbøger ved at dobbeltklikke i det hvide felt ud for Brugerordbog på startskærmen.EOB 1·ÿÿÿÿÿÿÿÿ)B €  Sætningen er i orden>ý€ ' €.€°°¾˜€‚ÿSætningen er i orden†]B  ) "€º€°°˜€ €‚ÿSætningen er - set i forhold til den valgte genre - uden problemer. Den er god! Tillykke!@€ F 1ÿÿÿÿÿÿÿÿ*F  k Mange personord9  ' €$€°°¾˜€‚ÿMange personordpF ï ] ˆ€'€°°˜€ €€ ãMGõ>€‰€ ã'*¥è€‰€ ãaÀÙZ€‰€ ãEÏ&m€‰€ ‚ÿPersonord (f.eks. jeg, du, han, hun) virker apellerende på læseren. I nogle genrer er det nødvendigt og rigtigt f.eks. i novelle, salgbrev. I andre genrer f.eks. cirkulære og rapport/fagbog er man ikke glade for for mange personord. Det er kolde genrer. |H k 4 8€€Ž˜€ ão.Ê€‰€ €‚ÿI denne sætning har du for mange personord i forhold til genren.= ï ¨ 1Åÿÿÿÿÿÿÿÿ+¨ Þ r Lang sætning6k Þ ' €€°°¾˜€‚ÿLang sætning”k¨ r ) "€Ö€°°˜€ €‚ÿDenne sætning er over dobbelt så lang som gennemsnittet for genren. Lange sætninger er svære sætninger.IÞ » 1ƒÿÿÿÿÿÿÿÿ,» î @Beskrivelse af brugerord3 r î ' €€°°¾˜€‚ÿBrugerordR» @6 :€9€°°˜€ €€ €€ €‚ÿDer er fundet et brugerord. Brugerord er ord, som du selv kan lægge ind i SprogMagisteren. Du kan på startskærmen se, hvilken brugerordbog der anvendes i øjeblikket. Hvis der ikke er nogen brugerordbog - der står (anvendes ikke) i feltet, lever SprogMagisteren også med dette.< î |1íÿÿÿÿ€ -|±ä@Komma-hjælp5@±' €€°°¾˜€‚ÿKomma-hjælp'ú|ä@- (€õ€°°˜€ €€ ‚ÿSprogMagisteren kunne tidligere h±ä@@jælpe med at sætte komma - sådan da. Det skete efter det såkaldte "ny komma". Det blev afskaffet i 2003, så det kan du ikke bruge. Du kan læse om de gældende kommaregler på Dansk Sprognævns hjemmeside www.dsn.dk.8±A1òé ‚ .AMADR-hjælp1 ä@MA' €€°°¾˜€‚ÿR-hjælp²‹AÿA' €€°°˜€ ‚ÿR-hjælp er hjælp til at fjerne eller tilføje forkerte -r'er i endelsen af verber - en hyppigt forekommende fejl f.eks. i gymnasiestile. mMAlCR r€7€°˜€ ‚€€€€ ƒ‚€€ ƒ‚€€€€ €€€‚ÿEksempler"Hun lærte at soveR godt" (her er et -r for meget)"Han sove_ godt". (her mangler et -r)Lær det ved at erstatte verbet med "spise(r)", som er svært at tage fejl af. Altså: Hvis du kan høre, at det hedder: Han spiser godt, så er den klar: Han sover godt.¢nÿAD4 8€Ü€Ž˜€ ãZ选€ €‚ÿHvis du ønsker at fravælge denne hjælp, så lav en brugergenre, hvor du ikke hakker R-hjælps feltet af.: lCHD1€ ÿÿÿÿ/HD{D^EInfinitiv3 D{D' €€°°¾˜€‚ÿInfinitiv tHDE, (€è€°°˜€ €€ ‚ÿInfinitiv kaldes også navneform eller "at-form". At køre, at løbe, at se, at råbe. At-former ender ofte på -e. C{D^E( €6€Ž˜€ €‚ÿDu har et -r for meget.6E”E1Qÿÿÿÿÿÿÿÿ0”EÃEãFNutid/^EÃE' €€°°¾˜€‚ÿNutid ä”EãF< F€É€°°˜€ ãÜ9a9€‰€ €€ €‚ÿDet kan ikke være rigtigt med en infinitivform her. Infinitiv kaldes også navneform eller "at-form". At køre, at løbe, at se, at råbe. At-former ender ofte på -e. Du mangler vist et -r for f.eks. at gøre det til nutid.< ÃEG1ÿÿÿÿž 1GTGþ…Kørselsfejl5ãFTG' €€°°¾˜€‚ÿKørselsfejlïGjH' €ß€°°˜€ ‚ÿForskellige fejlsituationer kan resultere i kørselsfejl. Kørselsfejl er fejl, der opstår undervejs, når SprogMagisteren arbejder. Eksempler på denne type fejl kan være 'Fil ej fundet', 'Sti/katalog ej fundet', 'For lidt hukommelse' osv.ëTG~J) €×€Ž˜€ ‚‚‚‚ÿKørselsfejl er ofte fatale fejl, dvs. programmet kan ikke komme videre, før fejlen eller årsagen til fejlen er rettet.SprogMagisteren klarer alle forekommende problemer under kørslen.Men det kan ske, at der opstår noget komplet uforudset, f.eks. hvis man løber tør for diskplads, Windows løber tør for hukommelse eller andre resourcer osv. I det følgende kommer en liste over fejltyper. Så kan du måske finde ud af, hvad der gik galt, få løst problemet og komme videre med din analyse.`;jHÞJ% €v€Ž˜€ ‚ÿI SprogMagisteren er følgende tre fejlklasser defineret:ªn~JˆK< H€Ü€RŠÎL‚N€€ ƒ‚€€ ƒ‚€€ ƒ‚ÿ·Fil- og filsystemfejl (kode 001-099)·Input/Output fejl (kode 100-199)·Fatale fejl (kode 200-299)L'ÞJÔK% €N€°˜€ ‚ÿFil- og filsystemfejl (kode 001-099)A ˆKN4 6€€RŽ£€y‚¢€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ÿ001Kald til ikke-eksisterende DOS funktion. Fejlen skyldes en intern programfejl. 002Fil ej fundet. En given fil er ikke fundet ved forsøg på at åbne den.003Drev/sti/katalog ej fundet. Et drev og/eller katalog eksisterer ikke - eller der er ikke adgang til det pågældende drev/katalog.004For mange åbne filer. Er værdien for FILES= i CONFIG.SYS sat til minimum 20?005Filadgang nægtet. En given fil er skrivebeskyttet, eller de nødvendige rettigheder er ikke til stede ved adgang til filen under OS/2 eller på LAN.|HÔK€4 6€‘€RŽ£€y‚¢€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ÿ006Ugyldig filhandle. Dette er en intern programfejl. 012Ugyldig adgangsmetode. Dette er en intern programfejl. 015Ugyldig drevbetegnelse. Findes det angivne drev i systemet? Ved LAN er det muligt, at du ikke er forbundet til det angivne drev - måske fordi du ikke er logget på nettet.016Kan ikke slette det aktuelle katalog. SprogMagisteren har forsøgt at slette det aktuelle katalog, hvilket ikke er tilladt.017Kan ikke omdøbe N€ãFfiler mellem to drev. SprogMagisteren har forsøgt at omdøbe en fil til et nyt navn, der angiver en fil på et andet drev. Dette er ikke tilladt.Ù­Nv, &€[€RŽ£€y‚¢€ ƒ‚ÿ018Der er ikke flere filer med det angivne kriterie. SprogMagisteren har søgt efter en bestemt type filer og der findes ikke flere filer, der passer til navneangivelsen.H#€¾% €F€°˜€ ‚ÿInput/Output fejl (kode 100-199)ßvÚƒ= H€¿€RŽ£€y‚¢€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚‚€ ‚ÿ100Disk læsefejl. Fejl ved læsning fra en fil.101Disk skrivefejl. Fejl ved skrivning til en fil. Er der mere plads på disken?102Intern fil-tildelingsfejl. Dette er en intern programfejl.103Filen er ikke åben. Dette er en intern programfejl.104Filen er ikke åben for læsning. Dette er en intern programfejl.105Filen er ikke åben for skrivning. Dette er en intern programfejl.106Ugyldigt numerisk format. Dette er en intern programfejl.Fatale fejl (kode 200-299)$ï¾þ…5 8€ß€°˜€ âCHÜ€‰€ €‚ÿGenerelt gælder det for gruppen af fatale fejl, at de skyldes specielle omstændigheder internt i SprogMagisteren. Fejl i denne gruppe kan ikke rettes af brugeren. Dog afspejler de ofte en særlig, måske unormal brugssituation. Genstart derfor computeren og prøv under lidt andre vilkår. Opstår fejlen igen og igen, så kontakt Konsulentfirmaet Bøje Larsen A/S og meddel fejlkoden samt eventuel programlokation, hvor fejlen er opstået (angives typisk på formen nnnn:nnnn, f.eks. 0012:47AD).KÚƒI†1P¥ƒ ÿÿÿÿ2I††¬Fejl ved indlæsning af DLLDþ…†' €:€°°¾˜€‚ÿFejl ved indlæsning af DLLëÃI†xˆ( €‡€°°˜€ ‚‚ÿVed indlæsning af eksterne funktioner fra DLL'er, kan der opstår forskellige fejlsituationer. For at hjælpe brugeren med at identificere problemet, og dermed løse det, er der i det følgende vist en række fejlkoder, som kan forekomme.Fejlen vil blive vist i SprogMagisteren som 'Fejl ved indlæsning af XXX.DLL. Fejlen er YYY.'. XXX er navnet på den DLL, der opstod en fejl ved. YYY er fejlkoden, som kan findes i listen nedenfor (engelske tekster):A†¹Š@ N€€RŽ!ù~‚!€ƒ‚€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ÿVærdiBetydning0System was out of memory, executable file was corrupt, or relocations were invalid.2File was not found.3Path was not found.5Attempt was made to dynamically link to a task, or there was a sharing or network-protection error.6Library required separate data segments for each task.8There was insufficient memory to start the application.10Windows version was incorrect.11Executable file was invalid. Either it was not a Windows application or there was an error in the .EXE image.%îxˆÞŒ7 <€Ý€RŽ!ù~‚!€ ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ƒ‚ÿ12Application was designed for a different operating system.13Application was designed for MS-DOS 4.0.14Type of executable file was unknown.15Attempt was made to load a real-mode application (developed for an earlier version of Windows).16Attempt was made to load a second instance of an executable file containing multiple data segments that were not marked read-only.19Attempt was made to load a compressed executable file. The file must be decompressed before it can be loaded.Îœ¹Š¬2 2€9€RŽ!ù~‚!€ ƒ‚ƒ€‚ÿ20Dynamic-link library (DLL) file was invalid. One of the DLLs required to run this application was corrupt.21Application requires 32-bit extensions.S"ÞŒÿ1 ÿÿÿÿÿÿÿÿ3ÿLŽõÆTegnsæt - æ, ø og å - ASCII & ANSIM&¬LŽ' €L€°°¾˜€‚ÿTegnsæt - æ, ø og å - ASCII & ANSIQ+ÿŽ& €V€°°˜€ ‚ÿHvad betyder det for at læse dine filer?hLŽ*% €Ð€°˜€ ‚ÿASCII tegnsæt blev brugt under DOS-styresystemet. Her bliver æ, ø, å (og andre tegn) vist på én måde.]Ž“Á@ N€;€Ž˜€ ‚€€ €€ €€ ‚€€ ‚ÿ¦ANSI tegnsæt bruges under Windows. Her bliver æ, ø og å vist på en anden måde.Hvis du har tekstfiler, der er skrevet under DOS-styresystemet, vil d*“Á¬e nok have æ, ø og å skrevet på den "gamle" måde. Når du analyserer dem, må du vælge ASCII tekstfil (DOS) under dokumentformat.Det er let at se, om man har valgt rigtigt. Kør SprogMagisteren løbende tilbagemelding og se, om alle bogstaver kommer rigtigt igennem.Tekstfiler skrevet under Windows skal nok læses med dokumentformatet ANSI tekstfil (Windows). Check det på samme måde.P$*ãÂ, &€I€Ž˜€ €€ ‚ÿHvis du i øvrigt prøver at læse en fil fra en tekstbehandler, men har sat dokumentformatet til tekstfil, så ser den løbende tilbagemelding helt mærkelig ud, eller du kan kun læse et par mystiske ord. Men det er bare, fordi dokument og indstilling under dokumentformat ikke passer sammen.‚L“ÁeÅ6 :€™€°˜€ ‚€ €€ €€ ‚ÿHvad betyder det for SprogMagisteren?Hvis dine andre Windows-programmer viser rigtigt æ, ø og å, vil SprogMagisteren også gøre det. Skulle du en enkelt gang i feltet forslag under løbende tilbagemelding se et mærkeligt ø (nemlig: '¢'), så er det et tegn på, at dit Windows styresystem bygger oven på en tidligere installation (med andre tegnsæt), eller du/man har fået glemt at svare på alle spørgsmål om, at det skal være dansk tegnsæt under installationen af Windows.Det kan man ikke gøre noget ved senere. Og det spiller ingen rolle i praksis, heller ikke for SprogMagisteren.[ãÂõÆ5 8€·€Ž˜€ ãôÓëd€‰€ €‚ÿASCII tegnsæt kommer endelig ind på den måde, at når du skal importere tekstfiler med brugerord, så skal de være skrevet i ASCII tegnsæt. Bl.a. fordi den typiske situation her vil være, at man har nogle gamle brugerordbøger (der vil være skrevet under DOS), som nu skal køre under det nye format. Se nærmere under redigering af brugerord. < eÅ1Ç1|ÿÿÿÿÿÿÿÿ41ǃǓLAN-versionR+õƃÇ' €V€°°¾˜€‚ÿKonfiguration af kataloger - LAN-version–o1ÇÈ' €Þ€°°˜€ ƒ‚ÿKonfigurationen af katalogerne sker under disse hensyn, når SprogMagisteren skal installeres på et netværk.>ƒÇWÈ, (€$€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞProgramfileréÃÈ@É& €‡€Ž˜€ ‚ÿFelttet viser, hvor du har SprogMagisteren installeret. Programkataloget kan ikke ændres (uden at du ominstallerer SprogMagisteren). Det vil være naturligt at lægge programmet på LAN-serveren.;WÈ{É, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞDatafiler—q@ÉË& €ã€Ž˜€ ‚ÿDette felt angiver, hvor brugerordbøger og brugerordbøger er placeret. Kataloget kan deles mellem flere brugere i et LAN, men vær dog opmærksom på, at kun én bruger ad gangen kan redigere i en given brugerordbog. Under normal brug bør kataloget være skrivebeskyttet, så flere brugere, der deler de samme brugerordbøger, ikke kommer til at redigere i dem uforvarende.>{ÉPË, (€$€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞArbejdsfiler£vËóÍ- (€í€Ž˜€ ‚€€ ‚ÿNår SprogMagisteren analyserer et dokument, har den behov for at danne en stribe arbejdsfiler, der automatisk slettes, når programmet sluttes. Feltet angiver, hvor SprogMagisteren kan placere sine arbejdsfiler.Arbejdskataloget kan ikke deles mellem flere brugere i et LAN. Hver enkelt bruger skal have sit eget personlige arbejdskatalog, så der ikke opstår konflikter mellem forskellige udgaver af arbejdsfilerne. Placeres kataloget på en LAN-server, f.eks. under brugerens hjemmekatalog, er det vigtigt, at der er fuld adgang til at oprette og slette filer for SprogMagisteren. Kataloget kan også lægges på brugerens PC'er.æÀPËÙÎ& €€Ž˜€ ‚ÿSprogMagisteren checker om arbejdskataloget findes, og om de nødvendige rettigheder er til stede, hver gang programmet køres. Er der problemer med arbejdskataloget, vises en fejlmeddelelse.<óÍÏ, (€ €R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞDatafangstb$Ù΃> J€I€Ž˜€ ãDHÜ€‰€ ãHÜ€‰€ ‚ÿKataloget for datafangst angiver det katalog, hvor output fra SprogMagisteren Printer Capture og fra Word-makroen placeres. Når man anvender SprogMagisterens Printer CapturσõÆe Driver (datafangst fra andre programmer), lagres udskriften i en fil ved navn smw.prn. Her lagres også filen wordmac.txt, der er output fra Word-makroen. I dette felt kan (skal) man angive, hvor disse filer placeres. Det kan være nødvendigt at genstarte Windows og/eller SprogMagisteren, efter man har ændret datafangstkataloget for at ændringerne træder i kraft.ª|Ï-. *€ù€Ž˜€ ‚€€ ƒ‚ÿSprogMagisteren checker om datafangstkataloget findes, og om de nødvendige rettigheder er til stede, hver gang programmet køres. Er der problemer med datafangstkataloget, vises en fejlmeddelelse.Datafangstkataloget skal være specielt for hver enkelt bruger. Det vil være være naturligt at lægge det på den lokale PC'er. Det kan være identisk med kataloget for arbejdsfiler.z>ƒ§< F€}€°˜€ ‚€ €€ €€ €€ ‚ÿKonfiguration via environment variablesSprogMagisteren tillader en indirekte konfiguration af sine data- og arbejdskataloger via environment variables. I stedet for at angive en absolut sti, kan du i stedet angive navnet på en environment variable, som SprogMagisteren aflæser for at finde den faktiske sti.Ä‚-kB R€€Ž˜€€ €€ ‚€€ €€ €€ ‚ÿEnvironment variables sættes under DOS, Windows 3.1 og Windows 95 ved at indsætte SET variabel=værdi linier i AUTOEXEC.BAT på klient-PC'eren. Under Windows NT anvendes Systemkonfiguration i Kontrolpanelet. Under OS/2 kan man indsætte linien i CONFIG.SYS. Husk at genstarte systemet efter ændringen af systemvariable.Man kan f.eks. vælge, at SprogMagisteren til enhver tid skal anvende systemets standardkatalog for temporære filer. Dette gøres ved at skrive %TEMP% i feltet for arbejdskataloget. Variablens navn skal omsluttes med %-tegn, da det fortæller SprogMagisteren, at der er tale om en environment variable ved navn TEMP.(§“% €€Ž˜€ ‚ÿKkÞ1ƒ ÿÿÿÿÿÿÿÿ5Þ1YCKonfiguration af katalogerS,“1' €X€°°¾˜€‚ÿKonfiguration af kataloger - enkeltbrugerzTÞ«& €¨€°°˜€ ‚ÿI dette vindue konfigureres de forskellige kataloger, som SprogMagisteren bruger.>1é, (€$€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞProgramfiler­‡«– & €€Ž˜€ ‚ÿFelttet viser, hvor du har SprogMagisteren installeret. Programkataloget kan ikke ændres (uden at du ominstallerer SprogMagisteren).;éÑ , (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞDatafiler`.– 1 2 2€]€Ž˜€ ‚€€‚€ ‚‚ÿDette felt angiver, hvor brugerordbøger og brugergenrer er placeret. Kun én bruger ad gangen kan redigere i en given brugerordbog. Þ ArbejdsfilerNår SprogMagisteren analyserer et dokument, har det behov for at danne en stribe arbejdsfiler, der automatisk slettes, når programmet sluttes. Feltet fortæller, hvor SprogMagisteren kan placere sine arbejdsfiler.SprogMagisteren checker om arbejdskataloget findes, og om de nødvendige rettigheder er til stede, hver gang programmet køres. Er der problemer med arbejdskataloget, vises en fejlmeddelelse.<Ñ m , (€ €R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞDatafangstb$1 Ï> J€I€Ž˜€ ãDHÜ€‰€ ãHÜ€‰€ ‚ÿKataloget for datafangst angiver det katalog, hvor output fra SprogMagisteren Printer Capture og fra Word-makroen placeres. Når man anvender SprogMagisterens Printer Capture Driver (datafangst fra andre programmer), lagres udskriften i en fil ved navn smw.prn. Her lagres også filen wordmac.txt, der er output fra Word-makroen. I dette felt kan (skal) man angive, hvor disse filer placeres. Det kan være nødvendigt at genstarte Windows og/eller SprogMagisteren, efter man har ændret datafangstkataloget for at ændringerne træder i kraft.ìÆm »& €€Ž˜€ ‚ÿSprogMagisteren checker om datafangstkataloget findes, og om de nødvendige rettigheder er til stede, hver gang programmet køres. Er der problemer med datafangstkataloget, vises en fejlmeddelelse.AÏ @, (€*€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞKnappen Katalog» @“nC»z@+ &€†€Ž˜€ €€ ‚ÿTryk på knappen Katalog for at vælge et katalog via en dialog.< @¶@, (€ €R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞKnappen OK¯‰z@eA& €€Ž˜€ ‚ÿTryk her, når du er færdig med at indtaste de forskellige katalognavne. SprogMagisteren gemmer de nye indstillinger og lukker vinduet.A¶@¦A, (€*€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞKnappen Fortryd¸ŒeA^B, &€€Ž˜€ €€ ‚ÿTryk her, hvis du fortryder de ændringer, som du har lavet i katalognavnene. SprogMagisteren lukker vinduet og gemmer ikke ændringerne.ûȦAYC3 4€‘€°˜€ ‚€ €€ €‚ÿLange filnavneSprogMagisteren understøtter i version 3.x ikke lange filnavne under Windows 95 og NT. Lange filnavne læses, men angives i den korte version med tilde og nr. F.eks. salgsb~1.doc.L^B¥C1mÿÿÿÿƒ 6¥CêC&ETilbagemelding: Tekst & ordEYCêC' €<€°°Â˜€‚ÿTilbagemelding: Tekst & ordgA¥CQD& €‚€°°˜€ ‚ÿVælg et af nedenstående resultater for en nærmere beskrivelse:ÕdêC&Eq ²€È€RŠÎL‚N€€ ƒãÚ]³€‰€ ‚€€ ƒã–À½1€‰€ ‚€€ ƒã—΀‰‚€€ ƒãÐÕ€‰€‚ÿ·Ord > 6 bogstaver, % af alle ord·Hyppige ord, % af alle ord·LIX·MIXOQDuE1òE‚ „ 7uE½E~GTilbagemelding: Indhold & stilH!&E½E' €B€°°Â˜€‚ÿTilbagemelding: Indhold & stilb<uEF& €x€°°˜€ ‚ÿVælg et af nedenstående begreber til nærmere beskrivelse:_¯½E~G° ._€RŠÎL‚N€€ ƒã9”ò€‰‚€€ ƒãÜ€~p€‰‚€€ ƒãñºb€‰‚€€ ƒã¹÷úQ€‰‚€€ ƒã*æ7j€‰‚€€ ƒãfú^€‰‚€€ ƒãz´«·€‰‚€€ ƒã"Hœ€‰€‚ÿ·Abstraktionsgrad·Informationstæthed·Modtagerappel·Jeg-du-balance·Positive ord·Negative ord·Bureaukratiord·Slidte ordS"FÑG1ƒ I… 8ÑGHðITilbagemelding: Sætning & strukturL%~GH' €J€°°Â˜€‚ÿTilbagemelding: Sætning & strukture?ÑG‚H& €~€°°˜€ ‚ÿVælg et af nedenstående begreber for en nærmere beskrivelse:nÑHðI £€RŠÎL‚N€€ ƒãîÚÉú€‰€ ‚€€ ƒã‘ã󋀉€ ‚€€ ƒã«÷u€‰€ ‚€€ ƒãà1%Ѐ‰€ ‚€€ ƒãì4h–€‰€ ‚€€ ƒãvyñ¤€‰€‚ÿ·Skjulte sætninger pr. sætning·Bisætninger pr. sætning·Forvægt, % af sætninger med forvægt·Forvægt, gennemsnitlig længde·Passiv, % af sætninger med passiv·STRIXQ ‚HAJ1ü„ …† 9AJ‹JVLTilbagemelding: Afsender & tekstJ#ðI‹J' €F€°°Â˜€‚ÿTilbagemelding: Afsender & tekste?AJðJ& €~€°°˜€ ‚ÿVælg et af nedenstående begreber for en nærmere beskrivelse:fÚ‹JVLŒ 怵€RŠÎL‚N€€ ƒãç°€‰€ ‚€€ ƒã’z¡¸€‰€ ‚€€ ƒãoÀÓ€‰€ ‚€€ ƒãþ»ó€‰€ ‚€€ ƒãeF ©€‰€ €‚ÿ·Distancemarkører, % af sætninger·Engagementsmarkører, % af sætninger·Kriteriemarkører, % af sætninger·Vurderende adverbier, % af sætninger·Kompositionsmarkører, % af sætningerJðJ L1I… ÿÿÿÿ: LãL³NTilbagemelding: BrugerordCVLãL' €8€°°Â˜€‚ÿTilbagemelding: BrugerordþÖ LáM( €­€°°˜€ ‚‚ÿTilmeldingen for brugerord fortæller i venstre søjle antallet af gange, hver kategori af brugerord findes i teksten. I højre søjle vises antallet af brugerord af hver kategori i procent af alle ord.Læs mere om:Ò‚ãL³NP n€€RŠÎL‚N€€ ƒã¸Ú:Ç€‰€ ‚€€ ƒãôÓëd€‰€ €‚ÿ·Hvordan du vælger brugerordbøger.·Hvad du kan bruge brugerordbøger til, og hvordan du skriver og redigerer dem.9áMìN1Ëÿÿÿÿÿÿÿÿ;ìNO‚€Stavning2 ³NO' €€°°¾˜€‚ÿStavningf@ìN„O& €€€°°˜€ ‚ÿDer er nogle klassiske stavefejl, som SprogMagisteren fanger.òÉO‚€) €“€Ž˜€ €‚ÿSlå ordet op i Retskrivningsordbogen. Hvis ikke du finder det, så lad være med at „O‚€³Nsige: Jamen, det står der ikke. Det står der måske ikke, fordi det netop er stavet - og derfor slået op - forkert. C„OÅ€1s ÿÿÿÿÿÿÿÿ<Å€ N‹Om SprogMagisterenG ‚€ ' €@€°°Â˜€‚ÿVelkommen til SprogMagisteren)Å€5& €€Œ°˜€‚ÿT& ‰„. *€M€Ž˜€ ‚‚€€ ‚ÿSprogMagisteren er et værktøj til din PC'er. Programmet kan kommentere dine breve, rapporter, opgaver, annoncer og anden skreven kommunikation. Dine tekster - skrevet i tekstbehandling - læses ind i SprogMagisteren. Du får en kommentarer og forbedringsforslag til enkelte sætninger og en analyse af teksten som helhed.Formålet er at gøre teksten rigtigere og stærkere. Samtidig øger du din sproglige viden og bevidsthed.SprogMagisteren respekterer din stil og de særlige krav, som dine målgrupper stiller. Din tekst sammenlignes ikke med et gennemsnit. Man kan selv vælge, hvilke af 6 genrer (stilarter) teksten skal vurderes i forhold til. Og man kan indlægge sine helt egne krav og idealer til sproget og lade SprogMagisteren lave en analyse af, hvordan teksterne ligger i forhold til dette ideal.Že5…) "€Ê€Ž˜€ ‚€‚ÿSprogMagisteren er udviklet og sælges af:Forlaget Sporskiftet - Konsulentfirmaet Bøje Larsen A/S±‡‰„È…* "€€˜€ ‚‚‚‚‚‚ÿPilegårdsvej 44320 LejreTlf. 4642 0200Fax 4642 0206WWW: http://www.kbl.dk (programmet kan bestilles her)E-post: boeje@larsen.dk(…ð…% €€Ž˜€ ‚ÿI%È…9†$ €J€˜€ ‚ÿPersonerne bag SprogMagisteren er:zAð…³†9 B€‚€RŠÎL‚N€€ ‚€€ ‚€€ ‚ÿ· Bent Christensen,· Dorthe Duncker,· Bøje Larsen og›e9†N‹6 :€Ë€Ž˜€€ ‚‚‚‚€€ €‚ÿ· Roland Lyngvig.Programmet fås i enkeltbruger-, flerbruger- og LAN-versioner.SprogMagisteren kom første gang på markedet i en DOS-version i 1989. Det er stadig blevet forbedret og opdateret. Du sidder her med en Windows-version, der gør livet lettere, fordi den let spiller sammen med de andre Windows-programmer.Her er en faglig vurdering af SprogMagisteren:Undertegnede har som medlem af arbejdsudvalget i Dansk Sprognævn haft lejlighed til at afprøve programmet SprogMagisteren (DOS) ... De fleste tekstbehandlingsprogrammer har som bekendt indbygget stavekontrol. Derimod er det sjældnere at træffe faciliteter, der tjener til skrivevejledning på højere niveauer (ordvalg, sætningsbygning osv.). Et sådant program er SprogMagisteren. Det er det første af arten i Danmark.... Der er slet ingen tvivl om, at den, der skriver navnlig faglige tekster, kan have stor nytte af at bruge SprogMagisteren, hvis det sker på en fornuftig måde, dvs. uden ubegrundet autoritetsto. ... en pædagogisk brug af programmet vil (også) kunne give udbytte i retning af sproglig opmærksomhed... Mogens Gradenwitz, seminarielektor.B³†‹1kÿÿÿÿÿÿÿÿ=‹Ë‹Opret brugergenre;N‹Ë‹' €(€°°¾˜€‚ÿOpret brugergenre#ü‹îŒ' €ù€°°˜€ ‚ÿHer kan du oprette nye brugergenrer. Alt du skal gøre er at indtaste et unikt navn, dvs. et navn, som ikke allerede anvendes af en eksisterende brugergenre. Du kan indtaste op til 40 tegn, hvor både store og små bogstaver samt mellemrum er tilladte.ÍË‹J b€›€Ž˜€ ãî󀉀 ‚€€ €€ ‚€€ ‚€‚ÿFortryder du senere det navn, som du har givet en brugergenre, kan du benytte funktionen Omdøb til at give genren et nyt navn.Når du har indtastet et navn, vil knappen Opret blive aktiv. Når du er klar til at oprette genren, klikker du på knappen Opret.Fortryder du, at du er i gang med at oprette en genre, kan du klikke på knappen Fortryd. Der oprettes ikke en ny genre.Nyoprettede genrer får SprogMagisterens standardværdier i alle variable.BîŒG1ÿÿÿÿÿÿÿÿ>G‚õÁOmdøb brugergenre;‚' €(€°°¾˜€‚ÿOmdøb brugergenref@G À& €€€°°˜€ ‚ÿDu har her mulighed for at give den valgte genre et nyt navn.‚ À鬂õÁ= H€Y€Ž˜€ €€ ‚€€ ‚€€ €‚ÿØverst, i feltet Nuværende navn, vises det nuværende navn.Nederst, i feltet Nyt navn, vises indledningsvis det nuværende navn. Idéen er så, at du hurtigt kan rette navnet, hvis du ønsker et nyt navn, der er tæt på det nuværende. Ønsker du et helt andet navn, skal du blot skrive løs.Knappen Omdøb bliver først aktiv, når du har indtastet et gyldigt nyt navn, dvs. et navn, der ikke konflikter med eksisterende navne.C À8Â1·ÿÿÿÿÿÿÿÿ?8ÂtÂúÄKopiér brugergenre<õÁtÂ' €*€°°¾˜€‚ÿKopiér brugergenre€Z8ÂôÂ& €´€°°˜€ ‚ÿKopiering af brugergenre er en hurtig måde at fremstille nye genre ud fra eksisterende.ÄtÂúÄB R€‰€Ž˜€ €€ €€ €€ €€ ‚€‚ÿDu bliver præsenteret for to lister, Kopier fra og Kopier til. Du skal blot vælge hvilken genre, som du vil kopiere fra, og hvilken du vil kopiere til. Er SprogMagisteren tilfreds med dine valg, dvs. har du valg to genrer, der ikke konflikter med hinanden, bliver knappen Kopiér aktiv. Klik på den for at udføre kopieringen. Når du er færdig med at kopiere, klikker du på Slut.Kopieringen kan gentages flere gange uden at forlade dialogen.7ôÂ1Å1ÿÿÿÿÿÿÿÿ@1ÅaÅ2ÌGrafer0 úÄaÅ' €€°°¾˜€‚ÿGraferg#1ÅÈÆD V€G€°°˜€€ €€ ‚€€ €€ ‚€€ ‚ÿSamlet analyse og statistik af et dokument kan vises grafisk fra samlet analyse-skærmen.De røde tal forklarer, hvilken tilbagemelding søjlerne repræsenterer. De røde tal findes på samlet analyse-skærmen og på graf-skærmen.De grafiske ikoner på graf-skærmen har denne betydning:8 aÅÇ, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞKamera¨‚ÈƨÇ& €€Ž˜€ ‚ÿKlikkes der på kameraet, kopieres de viste grafer til Windows' clipboard. Herfra kan graferne sættes ind i andre applikationer.6 ÇÞÇ, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞSaksE ¨Ç#È% €@€Ž˜€ ‚ÿVirker som kamera-funktionen.9 ÞÇ\È, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞPrinter?#È›É, &€'€Ž˜€ €€ ‚ÿUdskriver de viste grafer til den aktuelle Windows printer. Det duer ikke, at den aktuelle printer er sat til SprogMagisterens datafangst driver, da denne filtrerer grafik fra. Så bliver grafen ikke udskrevet. Valg af printer sker fra startskærmen Konfiguration/Printer.4\ÈÏÉ, (€€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞ3DK&›ÉÊ% €L€Ž˜€ ‚ÿViser den aktulle graf i 3D format.AÏÉ[Ê, (€*€R˜â8‚b€€ƒ‚ÿÞKoordinatsystemrMÊÍÊ% €š€Ž˜€ ‚ÿIndlægger et sæt vandrette linier, så grafernes værdier lettere kan læses.Р[ÊË0 .€A€°˜€ ‚€ €€ ‚ÿAndre funktionerKlikkes der med højre musetast over en given graf, vises dens værdi. Dette svarer til værdien, som også vises på samlet analyse-skærmen. •aÍÊ2Ì4 8€Â€Ž˜€ €€ €€ €‚ÿGraf-vinduet åbnes og lukkes bedst ved at benytte knappen Graf på samlet analyse-skærmen.LË~Ì1ÈÿÿÿÿÿÿÿÿA~ÌÃÌcSprogMagisteren som printerE2ÌÃÌ' €<€°°¾˜€‚ÿSprogMagisteren som printer0 ~ÌóÍ' €€°°˜€ ‚ÿDu kan bruge SprogMagisterens printerdriver(e) til at skabe en let forbindelse mellem dit arbejde med f.eks. tekstbehandling og analyse af tekster i SprogMagisteren. Alle Windows programmer, der kan printe ud, kan på denne måde forbindes let til SprogMagisteren. ÑÃÌ 8 >€£€Ž˜€ €€ ã¬Ó¦˜€‰€ ‚ÿSprogMagisteren printerdriver(e) installeres på dit system, når SprogMagisteren installeres. Blandt dine printere vil du simpelthen finde en ny. Du vælger nu at printe den fil, du arbejder med i f.eks. tekstbehandlingen, ud til SprogMagisteren, som var SprogMagisteren en printer. Faktisk printes til en fil med navn smw.prn, der lægges i datafangstkataloget. SprogMagisteren starter automatisk analysen, når den får øje på en ny version af denne fil her. óÍ 2ÌW óÍcL f€€Ž˜€ ‚€€ €€€€€‚€ ãHÜ€‰€ ‚ÿBliv ikke forskrækket over, at skrifttypen ændres, når du vælger SprogMagisteren som printer. Den kommer pænt tilbage, når du igen vælger din normale printer.SprogMagisteren skal være startet i baggrunden, eventuelt minimeret, for at analysen starter automatisk, når du har printet til SprogMagisterens printerdriver. SprogMagisteren skal stå i startskærmen, ikke i løbende tilbagemelding-skærmen eller samlet analyse-skærmen.Fra Word er det nok hurtigere at bruge den særlige teknik, der er beskrevet her.E ¨1= ÿÿÿÿÿÿÿÿB¨æò Word tekstbehandling>cæ' €.€°°¾˜€‚ÿWord tekstbehandling\6¨B& €l€°°˜€ ‚ÿKlik på en ikon i Word - og SprogMagisteren starterïæ[* "€ß€˜€ ‚‚‚‚‚ÿNår du installerer SprogMagisteren, oprettes et katalog, typisk C:\SMWIN\MACRO. Her findes filerne smwin00.dot, smwin.dot og smwin70.dot.En af disse filer skal kopieres over i det katalog, hvor Word har de makroer, der automatisk kaldes ved start af Word. Det hedder f.eks. C:\PROGRAMMER\MICROSOFT OFFICE\OFFICE\STARTUP\ Filen smwin00.dot er en enkel udgave, som du kan bruge, når dit styresystem ligger på C:\ og SprogMagisteren i C:\SMWIN.De øvrige dot-filer kræver specialvejledning.ïÈBJ' €‘€˜€ ‚‚ÿDOT (DOcument Template) filer, der ligger det nævnte sted, kaldes automatisk, når Word starter. Filen placerer SprogMagister ikonen (palmen) på menubjælken foroven. Du bruger ikonen på denne måde:<÷[†E X€ï€RŠÎL‚N€€ ƒ‚€€ ƒ‚€€ ƒ‚€€ ƒ‚ÿ·Når du klikker på ikonen, sendes hele teksten til analyse hos SprogMagisteren, som nu popper op over Word.·Når du har valgt et tekststykke, sendes kun dette tekststykke til SprogMagisteren.·SprogMagisteren behøver ikke være startet i baggrunden, men kan være startet eventuelt minimeret. Hvis startet, skal SprogMagisteren stå i startskærmen, ikke i løbende tilbagemelding-skærmen eller samlet analyse-skærmen.·SprogMagisteren går i gang med løbende tilbagemelding om problemsætninger.¸‘J> ' €#€˜€ ‚‚ÿMakroen gør kun det, at den gemmer en kopi af din fil eller det valgte tekststykke i en fil med navn wordmac.txt, som den lægger i SprogMagisterens katalog for datafangst (som default C:\SMWIN\CAPTURE). Når SprogMagisteren opdager en ny udgave af denne fil i dette katalog, går den lystigt i gang med analysen. Du kan selv konstruere makroer til andre tekstbehandlingssystemer efter dette princip.Û¡† : B€C€°˜€ ‚€ ãDHÜ€‰€ ‚€ ‚ÿSprogMagisteren som printerFra programmer under Windows kan du endelig bruge SprogMagisterens printerdriver(e).Læsning fra SprogMagisterens startskærmÙš> ò ? L€5€RŠÐL‚P€€ ƒ€€ ãHÜ€‰€ ‚ÿ·SprogMagisteren læser fra sin startskærm filer i format Word 6.0, WordPerfect 5.1 og 6.* samt tekstfiler i ASCII eller ANSI (ASCII eller ANSI)G 9 1ZÿÿÿÿÿÿÿÿC9 y TLRTF (Rich Text Format)@ò y ' €2€°°¾˜€‚ÿRTF (Rich Text Format)Œ^9 . *€½€°°˜€ €€ ‚‚ÿHvis du ved læsning af et dokument får en meddelelse: RFT læses ikke af SprogMagisteren, så er dette for dig: Filer i RTF (Rich Text Format) bruges af forskellige programmer, f.eks.Microsoft Word, til at udveksle dokumenter på en platform-uafhængig måde. Det kan f.eks. være mellem 16-, 32- og 64-bit artiktekturer. Word benytter også RTF til at udveksle dokumenter mellem forskellige versioner af Word. F.eks. gemmer Word 97 dokumenter i RTF, når man forsøger at gemme et dokument i Word 6.0 formatet. Dette er lidt snyd, da tredieparts produkter som SprogMagisteren dermed ikke kan læse dokumentet.¡zy ²@' €õ€°°˜€ ‚ÿHvis du har en .DOC fil, hvor du er i tvivl, om den er i rigtigt Word format, eller om den er i RTF, kan du indlæse dokumentet i Notepad. Hvis filen begynder med noget, der ligner nedenstående, er filen i RTF. R²@ò TF filer gemmes i en slags ASCII format, der nemt, som HTML (der kendes fra Internet-dokumenter), kan flyttes fra ét system til et andet. Her er et eksempel på RTF:üÖ®A& €­€Œ˜€‚ÿ{\rtf1\ansi\ansicpg1252\uc1 \deff0\deflang1033\deflangfe1033{\fonttbl{\f0\froman\fcharset0\fprq2{\*\panose 02020603050405020304}Times New Roman;}{\f1\fswiss\fcharset0\fprq2{\*\panose 020b0604020202020204}Arial;}þ²²@¬FL f€e €°˜€ €€ ‚€ ‚€ €€ €€ €€ €€ ‚ÿSprogMagisteren forsøger at opdage, om det aktuelle dokument er gemt i RTF. Mener SprogMagisteren, at det er tilfældet, vises fejlmeddelelsen: RTF læses ikke af SprogMagisteren på skærmen, og analysen afbrydes. Man bliver så nødt til at genindlæse dokumentet i Word 6.0 eller Word 97 med SR-1 installeret. Når det senere gemmes igen, vil det blive gemt i det rigtige Word 6.0 format, som SprogMagisteren kan håndtere.Hvordan løser jeg det?For at undgå dette problem med Word 97, skal man installere en opdatering til Office 97, som Microsoft kalder Office 97 Service Release 1 (forkortet SR-1). SR-1 findes i flere sprogafhængige udgaver, hvilket betyder, at man skal installere den danske SR-1, hvis man bruger en dansk udgave af Word 97, og den engelske udgave af SR-1, hvis man anvender en engelsk/amerikansk udgave af Word 97. Når SR-1 er korrekt installeret, er Word 97's tekstkonverteringsfilter blevet opdateret, så dokumenter gemt i Word 6 formatet ikke længere gemmes i RTF, men gemmes i det rigtige binære Word 6 format. Og så kan SprogMagisteren atter arbejde med dokumenterne. Der kan også fås en fil fra MicroSoft med navn wrd6ex32.exe, der installerer filen wrd6ex32.cnv.ߟ®A‹I@ N€?€°˜€ €€ €€ €€ ‚€ ‚€ ‚ÿKonkret handler det til løsning af RTF-problemet om, at der skal installeres denne fil wrd6ex32.cnv i Words directory med andre konverteringsfiler (alle med efternavn CNV). Søg på dette efternavn, og du vil se, hvor de ligger. Sidste del af stien hedder f.eks. på et Windows 95 system med engelsk/amerikansk Word: ... Microsoft Shared\Textconv\. Her skal filen wrd6ex32.cnv ende med at ligge.Hvordan skaffer jeg filerne?SR-1 eller wrd6ex32.exe hentes nemmest fra Internettet. Microsoft har alle udgaver (sprog) af SR-1 liggende på deres websted. Hvis man anvender en dansk eller international engelsk udgave af Word 97/Office 97, skal man hente filen herfra:kF¬FöI% €Œ€Œ˜€‚ÿhttp://www.microsoft.com/office/office97/servicerelease/default.asp^.‹ITL0 .€]€Ž˜€ ‚€€ €‚ÿI dette eksempel antages det, at man enten anvender en dansk eller en international engelsk udgave af Word 97. SR-1 filen hedder i begge tilfælde SR1OFF97.EXE. Den engelske udgave fylder 8.761.480 bytes og den danske udgave fylder 9.768.624 bytes. Det er vigtigt, at man installerer den korrekte udgave af SR-1, dvs. en udgave, der svarer til den sprogmæssige udgave af Office 97, som man bruger.Til sidst kan det anbefales at besøge http://www.microsoft.com/office for generel information om de seneste opdateringer og nyheder til Office produkterne.1öIÿÿÿÿ1ÿÿÿÿÿÿÿÿDÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿòé”HelvTIMES NEW ROMANSYSTEMMS SANS SERIFSYMBOLCOURIER NEWCOURIER$ÿÿÿÿëâ</%',Æ…îq€ïù‡.ðºñ_†òóEô¦…õRöè÷ ø÷€ùÃúûÇü„ýH þ9„ÿ ‹…¶ ?‚¢†æˆQ »„  ê € #‰ R Ú   f Ú G Á é € ‚ ¹‚ ¥ƒ -ž ? E‚ ƒ !„ "I… #…† Lù‡ $ ) *à +¬ 5,÷€÷€¢†ê ¦…»„R„Æ…  Á Ã#‰ ¶ ¥ƒ ž H 9„q€߃ Ú ‚ ER÷€? é æˆ? ?‚¥ƒ G R ºR º_†_†¦… Q ¹‚ …Ú è€ € Æ…Q »„ ê € #‰ Ò Ò ¥ƒ  Ç ‹ ‹ù‡¢†ù‡/&;)S24ÿÿ?(?ÿÿÿÿAbstraktAbstrakte ordAbstraktionsgrad AdverbierAlmindelig tekstAnders AndAppelAvisartikel Balance, jeg-du$Bisætninger(Brugergenrer,Brugerord0Bureaukratiord<Cirkulære@DistancemarkørerDEngagementsmarkørerHFejl under programafviklingLFejl ved indlæsning af DLLPForvægtTGenre\Grafer`Hyppige orddIndholdsfortegnelsehInfinitivlInformationstæthedpJeg-du-balancetKataloger|Komma-hjælp€Kompositionsmarkører„KonfigurationˆKonkretŒKriteriemarkørerKørselsfejl”Lang sætning˜Lange ordœLIX Læsbarhedsindeks¨Løbende tilbagemelding¬Meningsindeks°MIX´Modtagerappel¸Negative ord¼NovelleÀNutidÄOrd, slidteÈPassivÌPersonordÐPositive ordÔR-hjælpØRapport/fagbogÜRedigering af brugerordàReferencetaläRich Text Format (RTF)RTF (Rich Text Format)Run-time errorSalgsbrev Skjulte sætningerSlidte ordSTRIXStrukturindeksTekstformat Vurderende adverbier$Vælg et dokument(+C:\DOCUME~1\BJELAR~1\LOKALE~1\Temp\~hc1010D80: FFFF: 80A51 Standardgenrer:0006: 13025: FFFF: 98000 Standardgenrer:0007: 12222: FFFF: 90006 Tilbagemelding:0001: 19372: FFFF: C8245 Tilbagemelding:0002: 1953F: FFFF: C8308 Tilbagemelding:0003: 19797: FFFF: C8414 Tilbagemelding:0004: 19A09: FFFF: C8549 Tilbagemelding:0005: 19C6F: FFFF: C8685 C8685 0272: F/&;)LzÿÿE=EÿÿÿÿIndholdsfortegnelseúKBL-infoBrugergenrerKonfiguration af løbende tilbagemeldingœAfinstallation - manuelÆ…Redigering af brugerordq€Genreù‡TekstbehandlingsformatLøbende tilbagemeldingºLIX_†MIXAbstraktionsgradEInformationstæthed¦…ModtagerappelRJeg-du-balanceèPositive ord Negative ord÷€Abstrakte ordÃBureaukratiordSlidte ordÇSkjulte sætninger„BisætningerH Forvægt i % af sætninger9„Forvægt, gennemsnitlig størrelse ‹STRIX…PassivDistancemarkører¶ Engagementsmarkører?‚Kriteriemarkører¢†Vurderende adverbieræˆKompositionsmarkørerAnders AndQ Novelle»„Avisartikel Salgsbrevê Almindelig tekst€ Rapport/fagbog#‰ CirkulæreR Ord længere end 6 bogstaverÚ Hyppige ord  Brugerordf Sætningen er i ordenÚ Mange personordG Lang sætningÁ Beskrivelse af brugerordé Komma-hjælp€ R-hjælp‚ Infinitiv¹‚ Nutid¥ƒ Kørselsfejlž Fejl ved indlæsning af DLL Tegnsæt - æ, ø og å - ASCII & ANSIË„ LAN-version? Konfiguration af katalogerE‚ Tilbagemelding: Tekst & ordƒ Tilbagemelding: Indhold & stil„ Tilbagemelding: Sætning & strukturI… Tilbagemelding: Afsender & tekst…† Tilbagemelding: Brugerordù‡ Stavning Om SprogMagisteren Opret brugergenreà Omdøb brugergenre¬ Kopiér brugergenre߃ Grafertˆ SprogMagisteren som printer Word tekstbehandlingÒ RTF (Rich Text Format)›Š/&;)L4ÿÿDØDÿÿÿÿêgƇ¬ ‘ãó‹„ì4h–…Ò R—é ¬Ó¦˜? "Hœòèí£¹‚ vyñ¤ ‹eF ©æˆz´«·Ãƒ’z¡¸¶ Óò À !èÁE‚ Á€ ¸Ú:Ç  à1%Ð9„oÀÓ?‚Á=ûÓ»„Çæ‰Ú¥ƒ HÜÒ HÜ HÜ߃ HÜù‡ HÜ ;HÜË„ <HÜœCHÜúDHÜtˆ '*¥è Zéå«\ëG ´ ïþ»ó¢†–x]öž îÚÉúÇ ²¨û—κÐÕ_†9”òo.Êq€«÷uH ç°Ú]³R îóà ㈄ F±jÁ ¼Ì-I… ¨-¥/ –À½1Ú Ü9a9‚ a·:ƒ ì?^<ê MGõ>Q ¿€Aù‡ÄÝ}A÷€úÅ\GÚ ¹÷úQRß?ðSf jU __YaÀÙZ#‰ fú^ ñºb¦…ôÓëdÆ…!Se…† *æ7jèEÏ&m€ Ü€~pE